Isabella Brønner på 19 år har sin daglige gang i Faaborg, hvor hun studerer. For kun tre år siden så hendes virkelighed dog helt anderledes ud.
Som 16-årig blev hun efter et skænderi med sin mor smidt ud hjemmefra, og hun havde derfor ikke længere en fast base, hun kunne kalde for sin egen.
Jeg havde jo mest lyst til at vise dem et perfekt poleret billede af mit liv, så de ikke så noget, de ikke må se
- Min mor og jeg havde det ikke godt, og vi kunne ikke snakke sammen. Så i stedet for at give mig stuearrest og den slags smed hun mig ud hjemmefra, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg tror, hun mente, at jeg skulle tage hjem til min far, men vi var begge godt klar over, at det ikke var en mulighed.
- Det er forfærdeligt ikke at vide, hvor man kan sove
Den dag stod Isabella Brønner med sine ting under armene og anede ikke, hvad næste skridt skulle være.
- Min første tanke var, om jeg skulle sove på gaden eller ligge i en opgang. Jeg valgte så at snakke med en veninde og tog hjem til hende for at bo der i en måned, siger Isabella Brønner.
Herfra begyndte et utal af flytninger frem og tilbage mellem veninder, bedsteforældre og hendes mor. Hver gang Isabella flyttede tilbage til sin mor, begyndte de at skændes. Og skænderierne kulminerede i, at Isabella blev bedt om at flytte ud.
- Det er forfærdeligt ikke at vide, hvor man kan sove. Og det er endnu mere forfærdeligt ikke at vide, hvornår eller om man overhovedet får et sted, man kan kalde for sit eget, fortæller Isabella Brønner.
Ser ikke sig selv som hjemløs
Selvom Isabella Brønner ikke havde et sted, hun kunne kalde for sit eget, så hun ikke sig selv som hjemløs. Og det gjorde hun ikke, fordi hun altid havde et sted og sove, der ikke var på gaden.
I stedet for at sidde i et hjørne og være ked af det over min situation, så festede jeg og røg hash, og aftenerne endte ofte med, at jeg kastede op i en busk
Og dette støtter Sidsel Skivinger Dyrving, der er programleder for boligsociale indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune, op om. Hun fremhæver nemlig, at unges identitet netop er at være ung og ikke at være hjemløs.
- Det er vigtigt at holde sig for øje, at de unge ikke ser sig selv som hjemløse. Deres identitiet er at være ung, siger Sidsel Skivinger Dyrving.
Flere unge hjemløse
Og netop i Faaborg-Midtfyn Kommune er der siden 2017 kommet næsten tre gange så mange hjemløse. Ifølge den seneste optælling fra 2019 har kommunen i alt 75 hjemløse, og halvdelen skønnes til at være sårbare unge.
- Jeg tror, at man normalt har et billede af, at den typiske hjemløse er en ældre person, der sover på en bænk udendørs og sælger Hus Forbi. Det er bare ikke billedet af de hjemløse, vi har her i Faaborg-Midtfyn. Den største del af vores hjemløse er yngre, som er det, man kan kalde for sofasurfere, siger Sidsel Skivinger Dyrving
Ifølge Sidsel Skivinger Dyrving er gruppen af de unge sofasurfere også unge, der har en række problemer.
- Når man undersøger gruppen af de unge sofasurfere, kan man se, at omkring halvdelen af dem har psykiske problemer. Mange af dem har også misbrugsproblematikker, og mange af de unge har en kombination af begge, siger Sidsel Skivinger Dyrving og fortsætter:
- Det er unge, der mangler et netværk og måske ikke har haft den samme støtte og opbakning hjemmefra, som andre unge har haft.
Hvad skulle man gøre af sig selv
Som sofasurfer vidste Isabella Brønner til sidst ikke, hvad hun skulle stille op. Derfor endte det med, at hun hver dag tog til fest i en kælder hos en kammerat.
- Det endte med, at jeg ikke dukkede op i skolen, og når jeg gjorde, så var jeg ikke rigtigt til stede. Tankerne kørte hele tiden rundt, siger Isabella Brønner.
Hun fortæller, at hun tyede til alkohol og hash som en måde at flygte fra virkeligheden på.
- I stedet for at sidde i et hjørne og være ked af det over min situation festede jeg og røg hash, og aftenerne endte ofte med, at jeg kastede op i en busk, siger Isabella Brønner.
Faaborg kopierer strategi fra Odense
I Faaborg-Midtfyns Kommune har man valgt at kopiere Odenses startegi for at komme et stigende antal af hjemløse til livs.
- Det har jo vist sig, at antallet af hjemløse unge er steget markant her i kommunen, og det råber på, at vi gør en indsats, siger formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune Herdis Hanghøi (V).
Kommunen har derfor kastet blikket på den såkaldte Housing First-strategi, der har haft stor succes i Odense.
Housing First-Strategien
- Når man er hjemløs, er det vigtigste at få en bolig som det første og også at få hjælp til at strukturere sin hverdag i den bolig. Derefter kan man få sat gang i de næste indsatser enten i form af en uddannelse, eller at de kommer ind på arbejdsmarkedet, siger Herdis Hanghøi.
Flere sofasurfere end man ved
Isabella Brønner ser overvejende positivt på Faaborg-Midtfyns tiltag Housing First, men hun har svært ved at tro, at det ville hjælpe alle de unge, der ikke har et sted at bo.
- Der er mange flere sofasurfere, end man regner med, fordi det ikke er noget, man taler om. Det er jo pinligt ikke at have et sted at bo, fortæller Isabella Brønner.
Da hun selv manglede en fast base, åbnede hun ikke op omkring det over for sine klassekammerater.
- Jeg havde jo mest lyst til at vise dem et perfekt poleret billede af mitliv, så de ikke så noget, de ikke må se, siger Isabella Brønner.
Fremtiden byder på uddannelse
I dag er Isabella bosat i sin egen lejlighed. Hun har en søn på to år, som hun har sammen med sin ekskæreste.
I fremtiden vil hun uddanne sig som sosu-assisten og senere uddanne sig som socialpædagog, så hun kan være med til at hjælpe udsatte unge.
- Alt kører på skinner for tiden, og jeg har en struktureret hverdag, så det er virkelig dejligt, fortæller Isabella Brønner.