Sødinge Friskole kæmper for overlevelse

Den lille Sødinge Friskole på Midtfyn er lukningstruet. Hvis ikke skolen kan skaffe 15-20 elever til næste skoleår, så må den 150 år gamle friskole lukke.

- Det er meget trist. Jeg håber, vi kan nå at skaffe 15 elever inden sommerferien, siger Jørgen Søften, forælder til tre elever på Sødinge Friskole.    

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at der kun vil være 15 elever tilbage på skolen til august, og der skal minimum være det dobbelte, hvis skolen skal køre videre. Flere har meldt deres børn ud efter at skolelederen, Christoph Schepers, har meldt ud, at han stopper efter sommerferien. 

Men en gruppe forældre og elever er stærkt opsatte på, at skolen skal køre videre. Den 30. april afgøres skolens fremtid på en ekstraordinær generalforsamling.

Oversigt

    Oversigt