Tocifret millionbeløb til fynske kulfiberbåde

Tuco Marine Group i Faaborg har netop fået 1,8 millioner euro i EU-støtte til at lancere sin egen serie af kulfiberbåde på verdensmarkedet

De har travlt i produktionshallerne i Faaborg. En del af virksomheden er under ombygning for at få plads til flere medarbejdere, både på kontoret og i produktionshallen.

Tuco Marine har fundet et hul i markedet ved at specialisere sig i at bygge både i kulfiber, der gør fartøjet både lettere, hurtigere og mere miljøvenligt end både af aluminium. Bådene anvendes erhvervsbrug lige fra redning til opgaver i havnene og offshore som hjælpefartøj ved boreplatforme.

 

ProZero bruges bl.a. offshore til at fragte teknikere ud til møller, når de skal på arbejde om morgenen. 
ProZero bruges bl.a. offshore til at fragte teknikere ud til møller, når de skal på arbejde om morgenen. 

 

Millionstøtten fra EU gør det muligt at udvikle fire nye både i serien ProZero. De kan sikre at Tucos nye brand kan når ud på verdensmarkedet til bredere segmenter.

-Det er stort og det betyder enormt meget for os. For os har det været et velplanlagt og ambitøst strategiskifte, der nu har fået back-up og skulderklap, siger direktør Jonas Pedersen.

 

Ambitiøst strategiskift

Tuco Marine Group blev grundlagt med udgangspunkt i lystbåde, men har også været underleverandør til andre virksomheder i mange andre år og involveret i flere færgeprojekter. Men et marked omfattet af mange regler internationalt herunder hvilke materialer, man må man bygge færger af, fik dem til at skifte kurs. Derfor har virksomheden i 2008 truffet et valg om at sætte andre skibe i søen og satser nu på deres eget brand af kulfiber. Og direktøren har høje ambitioner

-Det er vores ambition at ProZero skal ud på det internationale marked, og med den nye finansiering fra EU står vi stærkt i forhold til at få søsat de nye både

EU-støtten gør det muligt over de næste to år at udvikle fire både i samarbejde med rederierne. Tuco Marine Group kan tilbyde kunderne at låne og teste skibene og bruge deres input til at designe og udvikle teknologien.

 

I 2008 skiftede Tuco strategi og satsede på et nyt materiale: kulfiber.
I 2008 skiftede Tuco strategi og satsede på et nyt materiale: kulfiber.

Hårdt arbejde bag millionerne

I 2014 fik virksomheden godkendt en Fase 1-ansøgning under EU-programmet. Her fik de 372.00 kroner til at udvikle en forretning-og udviklingsplan for den nye bådserie. Da virksomheden søgte midler Under Fase 2, fik de afslag tre gange i streg. Vejen til EU-millionerne har taget flere år og har krævet et stort arbejde.

 -Man skal aldrig tage et nej for et nej, siger driftschef Christina Dalgaard.

Ansøgningsprocessen har været med til at tilpasse organisationen efter de faktiske forhold på markedet og har udviklet en bæredygtig forretningsmodel. Tuco har fået hjælp til ansøgningen af det danske eu-kontor i bruxelles til at søge.

-Tuco har fat i noget, som rammer flere ting i EU's prioriteter indenfor transport og det maritime område. Det gælder f.ek.s reduceret brædstofforbrug og udvikling af modstandsdygtige løsninger til servicering af blandt andet off-shore, siger Siri Bentzen.

Tredobling i omsætning 

Ambitionerne er tårnhøje og direktøren forventer en tredobling i omsætningen indenfor to år.

-Vi taler worldwide med vores ambitionsniveau. Arbejdet med kompostimaterialer er vejen frem for os. Det er vi rigtig gode til, siger Jonas Pedersen.

Se Fyn Live direkte fra Tuco Marine fra kl 14.10 

Oversigt

    Oversigt