Tog afsporet på Svendborgbanen

Toget mod Svendborg kørte mandag eftermiddag frontalt ind i en lastvogn med to anhængere ved Pederstrup. Toget blev afsporet ved ulykken.

Ifølge politiet kørte en tysk lastvogn igennem bommene på Svendborgbanen ved Pederstrup, og toget kolliderede med lastvognens anhænger.

Den forreste del af toget er mast, og vinduerne er knust, men kun en person meldes lettere tilskadekommet.

Falck og politi arbejder stadig på stedet.

Busser indsat

Ulykken får konsekvenser for togdriften resten af mandagen. Der er indsat busser på ruten mellem Årslev og Ringe.

Oversigt

    Oversigt