Tog torpederer hest ved Ringe

Et tog har ramt en hest ved Ringe. Togdriften er indstillet, mens politiet arbejder.

Togdriften mellem Ringe og Kværndrup på Fyn er onsdag formiddag indstillet, da et tog har ramt en hest.

- DSB har meddelt os, at et tog har ramt en hest syd for Ringe. Toget holder på stationen i Ringe nu, og der er ingen personer, der er kommet til skade, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Politiet er på stedet, men foreløbig er der ingen meldinger om, hvorvidt hesten er blevet dræbt.

- Vi har ikke fundet hesten endnu, fortæller Kenneth Taanquist.

DSB indsætter busser på strækningen, indtil politiet er færdig med at arbejde på stedet.

Oversigt

    Oversigt