Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

17-årig passager greb rat og sendte overfyldt bil i grøften

Tre unge mænd måtte hastes på sygehuset i nat, efter en bil kolliderede med et elskab i en soloulykke. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Bilen kom kørende af Vøjstrupvej i Nørre Broby omkring 02.30 natten til lørdag, da en 17-årig passager greb rattet, og sendte bilen i grøften.

I bilen var seks unge mennesker, hvoraf den ene lå i bagagerummet.

Da politi og ambulancer ankom til stedet konstaterede man, at den 18-årige fører af bilen var påvirket af alkohol. Han er dermed sigtet for spirituskørsel. 

Endnu værre står det til for den 17-årige passager, som også er sigtet for spirituskørsel, eftersom han overtog kontrollen med bilen. Han er desuden sigtet for i kådhed at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Alle tre tilskadekomne er udskrevet af hospitalet igen, efter at have modtaget behandling for deres kvæstelser, oplyser Fyns Politis vagtchef, Lars Thede.