Unges misforståelser er vejen til forebyggelse

SSP ved Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole er nomineret til en pris for sit forebyggende arbejde blandt unge blandt andet ved at spotte misforståelser hos de unge.

På torsdag uddeles den kriminalprævensive pris til af de af fire norminerede i Odense Congress Center.

Det er en pris, der gives til et projekt, der forebygger kriminalitet og skaber en tryggere hverdag.

Med blandt de nominerede er SSP (Skole, Socialvæsen og Politi) ved Ungdomsskolen i Faaborg Midtfyn Kommune.

Det er de for deres indsats med forbyggelse af sociale misforståelser og social pejling. 

De begreber dækker over, at mange unge går og tror en masse om andre unge, som ikke bunder i virkeligheden.

Det kan for eksempel være en ung, der tror, at alle skolekammeraterne drikker alkohol og for at være med på vognen begynder han også.

- Ved at spotte den unge tidligt, kan vi få vedkommende vist, at det måske slet ikke forholder sig, som han/hun tror og overbevise vedkommende om at vente med drikkeriet, siger Thomas Flindt, SSP-konsulent på Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole.

Noget af det, der er specielt ved SSP-samarbejdet her, er, at man selv laver de undersøgelser blandt unge, der ligger til grund for det forebyggende arbejde.

- Det vil sige, at vores arbejde er evidens-baseret - altså baseret på facts og ikke på hvad vi tror, problemet er, siger Rikke Laustsen, SSP-konsulent, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole.

De har lavet undersøgelserne siden 2011, hvilket betyder, at de kan sammenligne år for år og følge udviklingen nøje i den enkelte klasse.

Du kan se et fyldigt interview med de to SSP-konsulenter herunder.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt