Sent søndag aften så en nabo i Møllevænget i Ringe en mand luske rundt omkring en villa. Og kort tid efter var der pludselig lys inde i villaen.
Naboen ringede derfor til politiet, der fik sendt en patrulje af sted til området.
- Vi fanger ham inde i huset, hvor han har en taske med koster i, fortæller vagtchef Thomas Bentsen.
Den 32-årige lokale mand blev anholdt på stedet.
- Han har en fortid, som gør, at anklagemyndigheden lige skal vurdere, om han skal fremstilles senere i dag i grundlovsforhør, fortæller vagtchefen.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.