Vandt en bil, men kunne ikke tro det

John Vangshold fra Millinge nær Faaborg troede, det var en joke, da han blev ringet op med den besked, at han havde vundet en Toyota Aygo.

Manden i røret præsenterede sig som Henning Sørensen fra Faaborg Undervogns Center og ønskede John Vangshold tillykke med at han havde vundet en helt ny Toyota Aygo.

Den var udloddet af PAVA på landsplan blandt bilejere, som har fået rustbeskyttet deres bil i et PAVA-center.

Men John Vangshold troede det var en joke, for som han sagde:

- Der er aldrig nogen, der vinder de der konkurrencer.

Først efter et par dage besluttede han alligevel at lægge vejen forbi Faaborg Undervognscenter for at dobbelttjekke.

Og det viste sig at være ganske vist, så nu er han den lykkelige ejere af en specialudstyret Toyota Aygo.

Oversigt

    Oversigt