Verdensmestre løber i Svanninge Bjerge

Flere af verdens bedste løbere er søndag samlet i Svanninge Bjerge ved Faaborg til DM i orienteringsløb for hold.

Danmark er med i verdenseliten i orienteringsløb og danske løbere har de senere år vundet adskillige VM-medaljer - også af guld.

Omkring 500 løbere er med i DM for hold i Svanninge Bjerge. Blandt dem er VM-guldvinderne Søren Bobach fra OK Pan Aarhus og Cecilie Klysner fra FIF Hillerød.

Løbet, der finder sted ved foden af Lerbjerg i Svanninge Bjerge, begyndte klokken 10.30 med Faaborg OK som arrangør for tredje gang.

Ingen af Faaborg OKs løbere er med i løbet, men flere af klubbens eliteløbere er med som frivillige hjælpere.

Tue Lassen og guldkvinderne fra DM i stafet, Caroline Gjøtterup, Sarah Nissen Pedersen og Emma Klingenberg vil blive hyldet for deres seneste præstationer, oplyser Morten Lassen fra Faaborg Orienteringsklub.

At Faaborg OK ikke er med skyldes primært, at selvom klubben har flere individuelle topløbere, er den for lille til at stille et stort nok hold, siger PR-ansvarlig i Faaborg OK, Morten Lassen.

Danmarksmestre blev OK Pan Aarhus.

Opdateret klokken 14.20

 
 
Foto: Ole Holbech

 

Interview med PR-ansvarlig i Faaborg Orienteringsklub, Morten Lassen.

 

Oversigt

    Oversigt