Vil rive faldefærdige huse ned

Mange bysamfund på landet skæmmes af tomme faldefærdige huse og butikker. I Vester Hæsinge på Midtfyn har en gruppe beboere nu fået nok. De skillinger sammen for at købe og fjerne husene.

De tomme faldefærdige huse skæmmer byen og de skræmmer nye tilflyttere væk. Det har fået en gruppe bebeoere i Vester Hæsinge til at gå sammen med det mål at købe dem og rive dem ned.

Et hus ved siden af kirken i Vester Hæsinge kan blive det første i Vester Hæsinge, som en gruppe beboerne køber bare for at rive det ned.

- Det er vigtigt at vise,  der sker noget, siger en af initiativtagerne, Jacob Jensen fra Vester Hæsinge.

Gruppen håber at deres initiativ kan blive støttet og overtaget af den lokale beboerforening kaldet "X-huset". Beboerforeningen kan være med til at gøre ideen til allemandseje.

Initiativet skal også være med til at sætte Vester Hæsinge på Faaborg-Midtfyns Kommunes liste over byer, der skal have hjælp. Målet er at få kommunen til at betale for nogle af udgifterne.

Beboerforeningen i Vester Hæsinge skal på en generalforsamling mandag diskutere, om foreningen skal gå aktivt ind i opkøb af de tomme ejendomme.

Oversigt

    Oversigt