Voldsmand angriber dørmænd

Da to dørmænd ville stoppe et slagsmål i Faaborg lørdag nat valgte en af mændene at angribe dørmændene i stedet for.

- De to dørmænd griber ind, da de ser to unge mænd slås, den ene af mændene vælger at smutte, mens den anden går til angreb på dørmændene, siger Hans Frederiksen, vagtchef ved Fyns Politi.

De to mænd var i byen på Palæet i Faaborg, da de kom op at toppes.

Den 20-årige gerningsmand giver de to dørmænd knytnæveslag, hvorefter politiet bliver kontaktet.

- Han er blevet afhørt og løsladt her til morgen, og er sigtet for vold, siger Hans Frederiksen.

Den unge mand er fra Faaborg, og har udover sigtelsen fået forbud mod at komme på Palæet.

Ingen af de to dørmænd kom alvorligt til skade.

Oversigt

    Oversigt