Til færgen os skiller

- Velkommen ombord på færgen Faaborg III.

Højtaleren gjalder ud i salonen på den blå-hvide færge, hvor lyøboerne sidder i den ene side, mens avernakerne har indtaget den anden. Sådan har det altid været.

For selvom det er den tredje generation af færgen, så har Faaborg III i sine syv år på ruten mellem Faaborg, Lyø og Avernakø både været samlingspunkt, men især også et stridspunkt for de 192 øboere, der stadig slås om de bedste færgetider. Både avernakerne og lyøboerne er nemlig alle afhængige af færgen for at komme til Fyn.

Men nu skal det være slut med at strides. 

I 2017 nåede de to øer sammen med den nærliggende Bjørnø til enighed om, at øerne skulle styrkes. Det skal ske gennem et fornyet og forbedret ø-samarbejde. Projektet hedder "helhedsplanen", og målet er at bevare og sikre ø-samfundene ud for den sydfynske købstad.

I kampen for overlevelse spiller færgen en central rolle, for øerne er nødt til at deles om den 40 meter blå-hvide livsnerve. Men det kan være svært, når man i årtier har strides om, hvordan færgen skal sejle.

Det tager Faaborg III 20 minutter at sejle mellem Avernakø og Lyø. 

Men selvom afstanden ikke er større, så har øernes forhold længe været anstrengt.

- Der har måske altid ligget en krig imellem øerne, forklarer Anne Mette Vestergaard, der står bag disken i Lyø købmandsforretning. 

Den opfattelse deler man også 20 minutter væk. 

- For et par år siden skulle vi blive enige om fartplanen, og hvordan færgen skulle sejle. Det var lige ved at ende i en borgerkrig imellem os, forklarer Flemming Christensen, der er ø-repræsentant på Avernakø.

Forklaringen på nabostriden skal findes i færgen Faaborg III, som samler og deler øerne. Færgen er øernes eneste forbindelse til Fyn.

Færgen sejler trekantssejlads. Det betyder, at færgen først sejler til Lyø, så til Avernakø og derefter tilbage til Faaborg. Bagefter skifter den retning og sejler til Avernakø først. Og det har store konsekvenser for særligt den ene ø. 

- Pendlerafgangene ligger ikke rigtig godt for Lyø, understreger Anne Mette Vestergaard. 

Færgens nuværende sejlplan betyder nemlig, at 8-16-pendlerne på Lyø hver dag skal bruge to timer på færgen, mens Avernakerne kan nøjes med én. 

Er to bedre end én?

Når øboerne drøfter Faaborg III's sejlplan, bliver forslaget om en færge mere ofte bragt i spil. På den måde kunne øerne have hver deres færge, og altså undgå turen forbi den anden ø, eksempelvis når en avernaker skal bruge en halv time ekstra for at komme til Faaborg, fordi færgen skal over Lyø.

Men den løsning er ikke nødvendigvis den bedste, lyder det fra to erhvervsdrivende på Avernakø. 

Cirka midt på øen ligger det lille landhotel Avernakø Geder og Landhotel. Og her ville to færger betyde dårligt nyt, forklarer Gitte Sørensen, der ejer landhotellet. 

- Det betyder rigtig meget for turismen, at vi har fælles færge. Folk tager ofte på øhop mellem øerne, siger hun.

Ifølge Gitte Sørensen betyder trekantssejladsen, at turister kan besøge både Lyø og Avernakø på samme dag. Dermed kan hendes 1.500 årlige gæster også nemt komme til Lyø, understreger hun. 

Gitte Sørensen er ikke den eneste avernak, der er modstander af to færger. 

Conni Storm står i spidsen for det socialpædagogiske behandlingstilbud Munkegården, der har plads til 13 børn og unge. De bliver hjulpet af omkring 30 voksne, som gør institutionen til øens absolut største arbejdsplads.

To af Munkegårdens ansatte pendler fra Lyø forklarer Conni Storm, der hellere så flere afgange med den fælles færge end en færge til hver ø. 

- Det ville være meget kostbart at indsætte en færge til hver ø. Det er ikke det, vi skal satse på. I stedet skal vi satse på nogle flere afgange, mener hun.

Conni Storms ansatte er nemlig ofte tvunget til at overnatte på Avernakø efter deres aftenvagter, da der ikke sejler nogen færge fra øen efter klokken 21.10. 

Færgen er ikke det eneste, som Avernakø og Lyø er fælles om. De to øer står over for mange af de samme udfordringer:

Der er blevet færre øboere, de er blevet ældre, og samtidig er der forsvindende få børnefamilier. Det er en problematik, der ikke kommer bag på sociologen Jens Westerskov Andersen. 

Jens Westerskov Andersen er født og opvokset på Lyø, men er i dag bosiddende i Aalborg. Med sin ø-baggrund har han i sit speciale kastet sig over småøerne, der står med en række ens udfordringer.

Han hæfter sig ved de færgetider, som øerne har. De spiller nemlig en stor rolle i det moderne samfund, hvor folk pendler længere og længere til arbejde.

- Alle øboer er indstillet på, at man skal pendle med færgen. Men på Lyø og Avernakø kan det ikke lade sig gøre at pendle langt. Og derfor ender det med, at man ikke flytter til de øer, forklarer han. 

Bunder i færgen 

- Frekvensen, og hvor tidligt man kan komme afsted, er afgørende for, om unge mennesker bosætter sig på småøer, forklarer sociologen. 

Han har med sit speciale undersøgt, hvorfor folk vælger at slå sig ned på småøer og dermed også, hvorfor nogle øer ikke kan lokke tilflyttere til. 

- Det er et selvforstærkende problem, forklarer han. 

Jens Westerskov Andersens undersøgelse viser, at øer med gode pendlerforhold kan lokke folk til og fastholde dem. Samtidig giver flere øboere mulighed for at holde liv i skole og børnehave. Og det kan så igen lokke flere til, som på den måde sikrer færgen.

Den spiral betyder ifølge sociologen også, at Avernakø og Lyø står over for en stor udfordring:

Flere børnefamilier er nøglen til flere færgeafgange, men hvordan får man flere børnefamilier, når man ikke kan pendle fra øerne til eksempelvis Odense.

I 2017 når Avernakø, Lyø og den nærliggende Bjørnø sammen med Faaborg-Midtfyn Kommune til enighed om, at øerne har behov for et bedre samarbejde. 

Målet er en del af den såkaldte helhedsplan, der skal sikre øernes overelevelse i en tid, hvor Avernakø og Lyø er udfordret af dalende og aldrende befolkninger. 

- Vi har oplevet nogle sager, hvor vi har kunnet stå sammen og få gennemslagskraft. Og det tror jeg også er nødvendigt fremover, forklarer Christel Nielsen, der sidder i styregruppen for helhedsplanen på vegne af Lyø.

Også på Avernakø erkender man, at det er nødvendigt at stå sammen med beboerne på naboøen. 

- Vi havde for nogle år siden en strid angående færgeplanen. Den ballade skal vi ikke ud i igen, lyder det fra Avernakøs ø-repræsentant Flemming Christensen, der også er engageret i helhedsplanen.

Fælles mod kommunen

Øboerne på Avernakø og Lyø er ikke kun fælles om helhedsplanen. De er også fælles om at være skeptiske over for, om kommunen kan indfri de ønsker, der nu kommer ned på papir gennem arbejdet med helhedsplanen.

- Vi vil altid være mere sammen med dem (Lyøboerne, red.) over for den store i Faaborg, forklarer Flemming Christensen. 

I forbindelse med arbejdet med helhedsplanen har øboerne på de tre øer givet en række mere eller mindre konkrete ønsker til kommunen. Det drejer sig blandt andet om færgeforhold og tilflyttere. 

Og håbet er, at de kan blive til virkelighed. 

- Hvis de tanker ikke på sigt bliver gennemført, så tror jeg nok, at man har skubbet til, at vi identificerer os endnu mere med hinanden og ikke den øvrige del af kommunen, mener Christel Nielsen.

Flemming Christensen har førhen følt, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke lyttede til øernes ønsker.

- Førhen når vi kom med noget til kommunen, så blev det modtaget negativt og altid med en beklagelse over, at det var dyrt at have os. Til sidst spurgte vi kommunen: Hvad vil I med os?

Ikke varm luft

I Faaborg-Midtfyn Kommune forsikrer kommunalpolitiker og medlem af Ø-udvalget Anne Møllegaard Mortensen (DF), at øboernes ønsker nu vil blive hørt.

- De (småøerne, red.) er måske ikke blevet lyttet så meget til, som jeg tror, de bliver nu gennem helhedsplanen. Men så længe øerne var uenige, så var det også svært for os at gøre noget, siger Anne Møllegaard Mortensen.

Ét af de ønsker, som øboerne nu har skrevet ind i helhedsplanen, er behovet for flere færgeafgange. Det ved Anne Møllegaard Mortensen godt, at øboerne længe har ønsket sig.

- Men der er simpelthen ikke økonomi til det i kommunen. Vi håber dog, at vi kommer helt i mål med landevejsprincippet, så der måske kan blive lidt penge til flere afgange.

Anne Møllegaard Mortensen er sikker på, at helhedsplanen ikke bare ender i en skrivebordskuffe.

- Det bliver ikke bare en omgang varm luft. I og med, at vi får lavet den her helhedsplan, så kan vi i kommunen ikke bare sige, at vi ikke vil arbejde med øerne. Det skal vi, siger hun og påpeger samtidig, at helhedsplanen også kan bruges af politikerne på Christiansborg.

- Den bliver også et landspolitisk redskab, hvor politikerne kan se nogle retninger, som skal følges gennem et samarbejde med kommunerne og øerne, for at vi kan nå i mål.

På Avernakø håber Flemming Christensen, at helhedsplanen bliver en succes:

- Forhåbentlig bliver der en bedre kommunikation mellem os og kommunen. Selvfølgelig bliver der nogle slåskampe ude på øerne om at få det til at fungere, men det skulle vi jo helst. Vi skulle gerne være nogle samfund, som kommer til at leve fremadrettet, for ellers så... så stopper det jo. 

Helhedsplanen skal ligge færdig inden udgangen af 2019. Til maj mødes styregruppen igen med kommunen for at diskutere planen.