Udbygger varmeanlæg ved Facebook: Grøn varme til 12.000 fynske hjem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Politikerne i Odense Kommune har sagt ja til Fjernvarme Fyns plan om at udbygge varmepumpeanlægget ved Tietgenbyen for 130 millioner kroner.
Om to måneder løber der grøn varme i rørene hos næsten 7.000 fynske hjem. Fjernvarme Fyn indvier til maj det nye store anlæg ved Tietgenbyen, som kan udnytte overskudsvarmen fra Facebooks datacenter.
Derudover har politikerne i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune sagt ja til energiselskabets yderligere planer om at udbygge varmepumpeanlægget for 130 millioner kroner.
Verdens bedste robotby: Børn bliver bedre til kodning sammen med Facebook
Odense skal være verdens bedste robotby - også for børnene. Det vedtog byrådet i sidste uge, og den idé er Facebook med på. De har i hvert fald investeret 500.000 kroner i projektet.
Det kan ikke komme bag på mange, at Odense er en robotby. Men det er ikke nok for Odense Byråd. Odense skal være bedre - nej, bedst. Verdens bedste robotby - også for børn.
Den idé er Facebook tilsyneladende stor tilhænger af, for de har allerede indgået et partnerskab, hvor der følger 500.000 kroner med til strategien.
I sidste uge vedtog Odense Byråd strategien "Verdens bedste robotby i børnehøjde". I strategien indgår 50 millioner kroner over ti år til dannelse og uddannelse af børn og unge i Odense.
De 50 millioner kroner har byrådet en ambition om at kunne fordoble igennem partnerskaber, og Facebook er det første partnerskab af slagsen.
- Jeg er stolt af, at Facebook så kort tid efter etableringen i Odense melder sig på banen som en markant samarbejdspartner. Styrken i den nye strategi er, at vi har indset, at dannelse og uddannelse af vores børn til fremtiden ikke alene er et dagtilbudsprojekt eller et skoleprojekt, men et byprojekt. Jeg håber, at flere af vores virksomheder vil følge efter, så vi kan nå målet om at fordoble de 50 millioner kroner, som byrådet har sat af, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).
Pengene allerede til gavn
Flere og flere steder er der fokus på robotter og kodning i skolerne, men det forudsætter, at lærerne har de rette kompetencer. Derfor vil nogle af pengene gå til at give lærerne de rette kompetencer, så de kan fortsætte med at undervise i eksempelvis kodning i hverdagen.
En af de klasser, der som de første får gavn af det nye partnerskab, er 6.A på Seden Skole, hvor lærerne skal på kursus. I denne uge har klassen arbejdet med kodning, og efter kurset kan lærerne arbejde videre med det.
Både Linnea Lang og Peter Seiding Damgaard fra klassen er begejstrede for faget.
- Det er fedt at spille noget, man selv har lavet, siger Peter Seiding Damgaard.
- Når man sidder og spiller et spil, så kan man godt træt af tingene, hvis det ikke er, som man ønsker det. Nu kan man bare lave det helt selv, og bruge sin egen fantasi, siger Linnea Lang.
De er begge to glade for faget, og synes det falder dem nemt at kode spil.
- Hvad vi kan nu, det kan børnene her jo om ti år i forhold til teknologien. De er den næste generation, der skal føre teknologien videre og bygge ovenpå det fundament, der allerede ligger teknologisk set, siger Carsten Sørensen, der er site-manager hos Facebook.
Både Linnea Lang og Peter Seiding Damgaard svarer ja, når de bliver spurgt, om de vil bruge mere kodning i fremtiden. Det peger også ind i en af hensigterne bag strategien og Facebooks tanke bag partnerskabet.
- Vi ønsker også at tage et ansvar som virksomhed, for vi har også brug for noget arbejdskraft. Vi vil gerne hjælpe med, at de fremtidige generationer har de muligheder indenfor branchen. Ikke bare for vores skyld, men også andre virksomheder, siger Carsten Sørensen.
Flere penge at hente til lokalsamfundet
Partnerskabet med Facebook vil også komme nogle af de mindre børn til gode. I ti børnehuse deltager medarbejderne i et forløb, der vil give dem basal forståelse for programmering gennem leg med robotter og andre teknologier, der er målrettet mindre børn.
- I børnehaverne bruger vi det til at give børnene en ny og kreativ måde at tænke på og til at løse problemer på, som de også får brug for som voksne, siger Susanne Crawley.
Odense Byråd håber på, at flere vil gøre som Facebook og indgå i et partnerskab.
- Det her sender et signal om, at Facebook hører hjemme i vores by. De vil gerne give noget tilbage til byen, siger Susanne Crawley.
Og det er ikke engang langt fra Facebooks egne tanker, forklarer Carsten Sørensen.
- Vi har et program, hvor vi globalt set går ud i de miljøer, hvor vi har lagt vores datacentre, og siger, at vi vil gerne være en del af det lokalsamfund. Derfor har vi også valgt, da vi bosatte os i Odense, at vi bliver nødt til at integrere os i Odense og bidrage til samfundet, siger Carsten Sørensen.
Helt konkret betyder det, at Facebook har flere legater som uddannelser og non-profit organisationer i Odense Kommune kan søge. Du kan følge vejledningen på deres side. Der er deadline den 3. december.
“Vi har en helt unik mulighed for at installere ny teknologi på et datacenter af den her størrelse faktisk for første gang nogensinde på verdensplan”
Med den ekstra udbygning vil i alt 12.000 husstande få grøn fjernvarme fra varmepumpeanlægget. Anlægget bliver det største af sin art i landet.
- Vi har en helt unik mulighed for at installere ny teknologi på et datacenter af den her størrelse - faktisk for første gang nogensinde på verdensplan, siger Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster.
Varmepumpeanlægget bliver udbygget i forlængelse af Tietgenbyens varmecentral. Det får nye eldrevne varmepumper og betyder, at Fjernvarme Fyn kan udnytte mere overskudsvarme fra Facebook og få erfaringer med energioptag fra luften.
Den nye udbygning går i drift ved årsskiftet. Planen er senere at opstille energioptagere, der også kan udnytte luft som varmekilde. Det er blæsere, der tager energi ud af luften og som kommer til at stå på marken over for den nye varmecentral.
- Vi skal have nogle erfaringer med det her. Nu undersøger vi det og sætter det i drift. Så får vi erfaringer, så vi kan være med til at udbrede varmepumper i hele det danske energisystem og vise andre, hvordan det kan lade sig gøre, fortæller udviklingschef i Fjernvarme Fyn Kim Winther.
For forbrugerne påvirker det ikke prisen på fjernvarme, blandt andet fordi Facebook stiller overskudsvarmen til rådighed gratis.
Det er primært forbrugerne i lokalområdet, som vil få den grønne varme i radiotorerne. Det gælder blandt andre Allan Donsager på Væbnerhatten.
- Jeg synes, det er en god idé at bruge overskudsvarmen til noget fornuftigt, mener han.
Fjernvarme Fyn har sat sig et mål om reducere CO2 og udfase sit kulfyrede anlæg senest i 2025. Derfor investerer energiselskabet i anlæg med varmepumper og elkedler for at udnytte flere grønne energikilder. Det kan også være spildevand og kølevand fra kraftværket.
- Det, at vi kan udnytte overskudsvarmen fra Facebook, er en god energikilde, som gør, at vi kan lave et fonuftigt projekt, som ikke kommer til at påvirke varmeforbrugerne økonomisk, siger Kim Winther.
Fornuftig forretning
Kigger man på regnestykket for samfundsøkonomien i projektet, viser beregningerne et overskud på 70 millioner kroner over en 20-årig periode.
Den samlede emission af CO2 hos Fjernvarme Fyn reduceres med 100.000 ton af den samlede udledning på cirka 500.000 ton årligt.
Facebook-sagen: Velfærdsdebatten forsvandt, og ingen kan forklare hvorfor
Ekstern redegørelse giver ikke svar på årsagen til, at et opslag med 134 borgerkommentarer i sommer blev slettet på Odense Kommunes facebookside.
Odense Kommune havde håbet, at en ekstern redegørelse ville kaste lys over årsagen til, at et opslag med 134 borgerkommentarer pludselig kunne forsvinde fra kommunens egen facebookside natten til den 12. august. Men her fire måneder senere er sagen stadig uopklaret.
Den eksterne redegørelse er udarbejdet af journalistisk SDU-lektor Lars Damgaard Nielsen, som skriver, at sletningen måske er sket på grund af en teknisk fejl, - eller som et såkaldt "... lommeopkald, selv om det kan virke usandsynligt."
Rapporten giver dog ikke noget svar på, hvem der har foretaget sletningen, eller hvordan det kunne ske. Den grundlæggende konklusion er, at det ikke muligt at finde frem til årsagen med mindre Facebook udleverer log og data over hændelser på kommunens side.
Det har dog ikke været muligt at få Facebook til at hjælpe med opklaringen.
- Jeg kan igen bekræfte, at vi ikke har fjernet opslaget, skriver Facebook's danske talsmand Peter Münster den 13. november, efter at Odense Kommune på ny rettede henvendelse.
Debat om velfærd
Det forsvundne opslag med de mange borgerkommentarer var en del af den velfærdsdebat, som borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og byrådet satte gang i sommer for at få borgernes input til, hvordan kommunen kan sikre fremtidens velfærd.
I følge den konservative byrådspolitiker Tommy Hummelmose havde der i løbet af søndagen den 11. august været mange negative reaktioner på opslaget.
Tommy Hummelmose deltog selv i debat-tråden med en kritisk kommentar, fordi opslaget efter hans mening gik ud over almindelige regler for neutrale embedsmænds ageren ved at have stærke socialdemokratiske undertoner.
Det fik senere på søndagen kommunens kommunikationsfolk til at redigere i opslaget, så det fremstod politisk neutralt.
Dagen efter var opslaget og samtlige borgerkommentarer pludselig forsvundet, uden at nogen kunne forklare, hvordan det kunne ske.
Vil til bunds
Det fik kommunen til at bede om en ekstern redegørelse, som nu er sendt til byrådet sammen med en orientering af stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen.
Stadsdirektøren skriver til politikerne, at han har et stort ønske om at komme til bunds i sagen, men at alle muligheder nu synes at være udtømte.
I redegørelsen nævnes det dog som en sidste mulighed, at Odense Kommune anmoder medarbejderne om selv at tage kontakt til Facebook via deres private profiler for at få udleveret deres aktivitetslog på kommunens hjemmeside.
Men det afviser stadsdirektøren efter at have rådført sig med Odense Kommunes personalejurister.
- Odense Kommune vil gå ind i privatsfæren, hvis vi som arbejdsgivere anmoder medarbejderne om, med afsæt i deres private profiler, at rette henvendelse til Facebook, skriver stadsdirektøren og fortsætter:
- Jeg finder det dog fortsat dybt problematisk, at vi som arbejdsgiver ikke fuldt ud har mulighed for at få indsigt i medarbejdernes arbejdsgange. Jeg anser derfor dette anliggende som en fælles problemstilling for de danske myndigheder og vil på den baggrund tage initiativ til en drøftelse af forholdet i seks-by samarbejdet med henblik på en fælles løsning.
Konservativ utilfredshed
Den konservative byrådsgruppe er ikke tilfreds med, at sagen nu henlægges som "uopklaret" .
- Det er utilfredsstillende, at det ikke er lykkedes at finde frem til, hvordan de kritiske facebookopslag er blevet slettet, siger Tommy Hummelmose, som på to punkter er meget kritisk over for redegørelsen.
- For det første er der i konklusionen ikke medtaget, at sletningen kan være en bevidst handling. Det virker for mig som det mest sandsynlige forløb. Dernæst beskrives det, at opslagene kan være sket som et ”lommeopkald”. Hvis man er bruger af Facebook, ved man, at det helt og aldeles er umuligt at slette opslag på Facebook ved, at man tilældigt og i blinde sletter en række opslag.
- Vi skal sikre, at dette ikke sker igen. Derfor vil vi bede stadsdirektøren om en beskrivelse af den fremtidige håndtering af kommunens Facebook opslag, siger Tommy Hummelmose.
- Det er en stor investering, men det er en fornuftig forretning. Vi får varmen gratis fra Facebook, og vi fortrænger en dyrere og sortere produktion ovre fra Fynsværket, siger Kim Winther.
Facebokk er ikke den eneste techgigant, der bygger i Danmark. Apple er i gang med at bygge et datacenter i Viborg, og Google bygger et datacenter i Fredericia. På Fyn har man som de første udnyttet overskudsvarmen fra Facebooks servere.
Besøgscenteret ved det nye anlæg i Tietgenbyen har allerede haft besøg af både kinesere, amerikanere og europæere fra branchen, som er interesserede i at se, hvad der er lykkedes på Fyn.
Det tog et kvarter at overtage landmands jord - nu skal hele landet kopiere Assens-model
Landmand Niels Christian Hansen har afgivet landbrugsjord for at give plads til mere natur.
Før var omkring ti hektar af hans jord ved Strandby Bæk ved Haarby dyrket intensivt med afgrøder som kartofler og løg. Nu er det et vildtvoksende og delvist oversvømmet engområde med græssende køer og naturstier med offentlig adgang.
Beslutningen om at tage jord ud af produktion har ifølge Niels Christian Hansen været en nem og hurtig beslutning, uden hverken ballade eller bureaukratisk bøvl:
- Der er ikke kommet nogen og sagt: Nu skal I det her, og nu tager vi jeres jord, hvad enten I vil det eller ej. I stedet har vi taget en snak om, hvordan vi kan se os selv i det, siger Niels Christian Hansen.
Aftalen om omlægning af Niels Christian Hansens jord er kommet i stand i en en slags lokal grøn trepart, forhandlet på plads over en kop kaffe med Assens Kommune og repræsentanter fra Landbrugsstyrelsen.
- Vi satte os ned, og det tog ikke mere end et kvarter eller en halv time, så var vi enige om, hvordan vi skulle gøre det, fortæller Niels Christian Hansen.
Et par andre landmænd har også bidraget med jord i området, og det samlede projekt har givet en årlig CO2-reduktion på 183 tons og reducerer samtidig udledningen af kvælstof til Helnæs-bugten, som Strandby Bæk har udløb til.
Inddragelse og dialog
Udover kaffe består opskriften på en hurtig og nem omlægning til natur af følgende ingredienser: Tidlig inddragelse og ligeværdig dialog.
- Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang. Vores oplevelse er, at vi med vores model får en bred tilslutning, hvilket højner muligheden for at gennemføre store og komplekse naturprojekter, siger Jannik Seslef, projektleder og naturmedarbejder i Assens Kommune.
Opskriften kaldes for Assens-modellen og vækker opsigt i brede kredse. Ikke mindst har man i Ministeriet for Grøn Trepart fået øje på den særlige fynske opskrift.
- Det, de har vist er, at ved at starte med at inddrage folk og drikke kaffe, inden man laver projektet, kan det faktisk lykkes, og det kan også lykkes hurtigere, end man ellers har kunnet, siger Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.
DN: Bør være model for hele landet
Ifølge den netop indgåede grønne trepartsaftale skal der på landsplan tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Med Assens-modellen og dialog-kaffe har man i Assens Kommune gennemført eller indgået aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord, mens flere andre kommuner ikke for alvor har fået taget hul på opgaven endnu.
Den fynske natur-opskrift bør opskaleres og være model for hele landet, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Kernen i den grønne trepartsaftale er, at den skal ud og fungere lokalt. Assens-modellen er en kæmpe inspiration, fordi den viser, at tingene kan vokse frem nedefra. Det kan give troen på, at den grønne trepartsaftale rent faktisk bliver til virkelighed, siger Maria Reumert Gjerding.
Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt
Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.
Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.
- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.
Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.
Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.
Han er sigtet for tyveri.
Genoplivningsråd advarer om grønne blink på førstehjælperes bil
Dansk Råd for Genoplivning vender tommelfingeren nedad for planen om at tilbyde frivillige førstehjælpere grønne blink på taget af deres biler, skriver Beredskabsinfo.dk.
Transportminister Thomas Danielsen (V) vil give førstehjælpere mulighed for at bruge grønne blink på taget. Det skal få de andre bilister til at vise ekstra hensyn.
Men Dansk Råd for Genoplivning mener, at ordningen kan udsætte både førstehjælpere og andre bilister for fare. Rådet mener også, at brugen af grønne blink risikerer at skabe forvirring og udvande betydningen af de blå blink.
Det kan medføre, at danskerne ifølge rådet "får svært ved at skelne mellem, hvordan de skal agere ved de to former for blink".
Hjerteløbere får grønne blink - forening er skeptisk
Normalt skal man være opmærksomme på blå blink, der kommer fræsende i trafikken.
Men nu er der en ny farve på vejene, man skal være opmærksom på: Det grønne.
Det nye blink er til hjerteløbere, som med blinket på taget af bilen forhåbentlig kan komme nemmere og hurtigere frem i livreddende aktioner.
Med ordningen bliver mødt med skepsis hos Langelands Hjertestarterforening, hvor Henrik Schakow er formand. Hør ham sætte ord på det i videoen ovenover.
Det grønne blink er en forsøgsordning, som træder i kraft fra januar 2025.
Akuthjælperne på Langeland må nu køre med blå blink
Akuthjælperne på Langeland må i fremtiden køre med blå blink.
I dag var transportminister Thomas Danielsen (V) på besøg hos den langelandske hjertestarterforening, og her blev der officielt givet tilladelse til at køre med udrykning.
Færdselsstyrelsen har tidligere givet afslag på, at akuthjælperne må køre med udrykning, men med ministerens besøg er det nu lovligt.
- Jeg er kommet til at kigge på, hvordan vi har givet de her tilladelser, og der kan jeg konstatere, at det er for kompliceret, for bøvlet og for administrativt tungt. Derfor er jeg heller ikke færdig med at se på det her område endnu, siger Thomas Danielsen.
Det var sidste sommer, at Akuthjælperne fik afslag på at køre med udrykning i akuthjælpebilerne.
Afslaget fra Færdselsstyrelsen bundede i, at styrelsen ikke mente, det var forsvarligt i forhold til trafiksikkerheden, men den argumentation forstod foreningens formand, Henrik Schakow, ikke noget af, da afslaget kom i sommer:
- Alle akuthjælperne har fået undervisning af politiet. De er derfor rustet til at kunne køre udrykning, forklarede han.
Det kommunale beredskab står over for "historisk store udfordringer", siger KL
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) står de enkelte kommuners beredskab over for ”historisk store udfordringer”, når det kommer til at håndtere klimaforandringerne, cybertrusler og andre kriser i samfundet.
Derfor bør Danmarks kommende beredskabsaftale, som er ved at blive forhandlet på plads på Christiansborg, ikke kun ruste statens beredskab til fremtidens mere vanskelige og komplekse samfundstrusler, men også kommunernes:
- Vores opfordring er klar: Brug beredskabsforhandlingerne til at investere markant i at styrke de nære kommunale beredskaber, lyder det fra formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), der også er borgmester i Middelfart Kommune.
- Vi ved, hvad der er brug for
Baggrunden for fempunktsplanen er blandt andet, at det ifølge KL i 98 ud af 100 tilfælde er kommunernes beredskabspersonale, der rykker ud til danskernes krisesituationer, og ikke det statslige.
Alligevel sagde beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) i november til mediet Altinget, at de kommunale beredskaber ikke skal have tilført penge i den kommende beredskabsaftale.
Det har vakt utilfredshed hos Johannes Lundsfryd Jensen og KL, der mener, at de politiske beredskabsforhandlinger også skal prioritere penge til kommunernes beredskab.
Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) er forventningen, at flere af de punkter, som KL efterspørger, vil være en del af den kommende beredskabsaftale.
- Men jeg har også et ansvar for, at vi udnytter pengene bedst muligt, og derfor er det vigtigt for mig, at det statslige beredskab, som er et assistanceberedskab for det kommunale, kan løse nogle af de specielle behov, der er, og at det kommunale kan trække på det, fortæller han.
Kedeligt nyt til pendlere - flere tog aflyst
Skal man mellem Svendborg St. og Odense St eller omvendt, så skal man lige tjekke sin afgang en ekstra gang.
Go Collective, der er operatør på strækningen, oplyser, at et tog i hver retning er aflyst på grund af personaleforhold.
Aflysningen gælder tog 2814 mellem Svendborg St. og Odense St. med afgang klokken 07:22, og tog 2815 mellem Odense St. og Svendborg St. med afgang klokken 06:31.
Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr
Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.
Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
- Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel
Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.
Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.
Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.
Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.
- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:
- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.
Udfordringer skal fjernes
Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.
- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.
Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.
- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.
Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.
Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.
- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.
Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling
Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.
Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.
- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.
Inviteret til dialogmøde
Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.
Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.
Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.
- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Ny liste overrasker ikke - men i 2030 er Vollsmose ikke længere et parallelsamfund
Vollsmose har siden 2018 været på Regeringens liste over parallelsamfund.
- Det er det mest udsatte boligområde, vi har i Danmark, fortæller direktør i Fremtidens Vollsmose, Tove Skrumsager Frederiksen.
Derfor var der heller ingen overraskelser på den netop offentliggjorte parallelsamfundsliste.
- Nej, det er der ikke. Det er altid spændende, hvem der ryger ud, men den har ikke overrasket mig. Det ser forventeligt ud, siger direktøren.
Planen med at omdanne Vollsmose går med andre ord efter planen.
- Vi kan se, at det går i den rigtige retning. Det må tage tid. Det skal det gøre. Lovgivningen siger, at hele omdannelsen skal være færdig i 2030, fortæller Tove Skrumsager Frederiksen.
Hamas-agent hentede nedgravet pistol i Nyborg - dét skulle den bruges til
Fredag kunne TV 2 Fyn afsløre, at den propalæstinensiske terrororganisation Hamas har haft et våbenlager nær Nyborg indtil for omtrent to år siden.
Fire personer sidder varetægtsfængslet i Tyskland, anklaget for at arbejde som udenlandske Hamas-operatører og have varetaget mindst tre våbenlagre i Europa - herunder det nedgravede lager nær Nyborg.
De tiltalte er henholdsvis to libanesere, en egypter og en hollænder.
Men hvordan et af våbenlagrene endte i Nyborg, har forbundsanklageren i Tyskland ikke gjort os klogere på.
Professor Olivier Schmitt fra Syddansk Universitets Center for krigsforskning vurderer, det er sandsynligt, at lokale sympatisører havde en finger med i spillet.
Kendt strategi
Ifølge Olivier Schmitt opererer Hamas på et lille geografisk område i Gaza, som har været under minutiøs overvågning af Israel i en årrække.
Derfor giver det for Hamas mening at sprede sin risiko ved at opbevare våben og ammunition på hemmelige lokaliteter i udlandet.
- Det er en del af en bredere Hamas-strategi at aktivere folk, som sympatiserer med dem i udlandet. Folkene er normalt ikke interesserede i at udføre terrorangreb på egen hånd. De hjælper typisk med at organisere praktikken rundt om det - eksempelvis ved at transportere eller opbevare våben.
Han understreger, at han ikke har særlig indsigt i netop sagen fra Nyborg, som dansk politi opretholder vandtætte skodder omkring. Derfor udtaler han sig på et mere overordnet niveau omkring Hamas strategier i udlandet.
Det er dog en opsigtsvækkende udvikling, at flere af disse våbenlagre i Europa er blevet afsløret.
De varetægtsfængslede har ifølge den tyske forbundsanklager også været på udkig efter et depot i Polen, som det aldrig lykkedes dem at finde.
I Bulgarien derimod blev et våbenlager, som også trækker tråde til de fire tiltalte, opdaget i 2019. Lageret indeholdt blandt andet ammunition og en Kalashnikov-riffel.
- Selvom de lokale agenter ikke nødvendigvis kender hinanden, er der sandsynligvis en eller flere personer i Hamas egen organisation, der organiserer de her mennesker, til at arbejde sammen om at skabe en forsyningskæde i organisationens favør, fortæller Olivier Schmitt.
Pistol blev afhentet i Danmark
Hvad våbendepotet nær Nyborg præcist har indeholdt, er der ikke kommet informationer om. Den tyske forbundsanklager har dog afsløret, at en libanesisk-født mand i sommeren 2019 afhentede en pistol i det nedgravede lager ved Nyborg.
Samme mand var i august 2023 i Bulgarien for at se til våbenlageret der.
- Hvorfor Nyborg blev valgt som en lokalitet, ved politiet nok mere om end jeg. Det vil dog være oplagt at tro, at en lokal sympatisør har hjulpet med at udvælge lokaliteten, gætter Olivier Schmitt.
Det er endnu ikke kommet frem, hvordan våbnene til depoterne blev fremskaffet. Spørger man Oliver Schmitt, er det ikke usandsynligt, at efterretningstjenester fra lande, som sympatiserer med Hamas, har hjulpet til med at udlægge våbenlagrene.
De tiltalte arbejdede ifølge den tyske forbundsanklager sammen om våbendepoterne og havde direkte forbindelser til Hamas. De agerede som udenlandske operatører, der havde opholdstilladelse i europæiske lande og dermed kunne mobiliseres med kort varsel.
Ifølge forbundsanklageren var Hamas opsatte på at stille de deponerede våben til rådighed i forbindelse med terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023.
Våbnene skulle angiveligt være brugt til angreb på jødiske mål i Europa - angreb, som aldrig blev gennemført.