#FikDuSet: Hvorfor er Snapchat så smart?

Snapchat er virkelig populært blandt helt unge fynboer. Halvdelen af de 12-19-årige bruger Snapchat hver eneste dag.

Du har sikkert før hørt om det sociale medie Snapchat. Måske hører du endda til blandt alle dem, der bruger Snapchat hver dag. Men hvis du ikke gør, så bare rolig. Du er ikke alene, og hjælpen er på vej.

TV 2/Fyn har i dag haft to Snapchat-eksperter i studiet for at høre mere om, hvad det smarte ved Snapchat er.

- Det er et meget visuelt medie, hvor Facebook og Twitter kan være mere tekstorienterede. Det her handler om billeder og videoer. Man kan hurtigt kommunikere med hinanden, og det er dét, der tiltaler de unge, siger Puk Falkenberg, som er Social Medier Manager ved NBA 3x Odense.

Snapchat er mere ægte
På Snapchat forsvinder billederne efter 10 sekunder. På den måde får dine venner et hurtigt smugkig ind i dit liv.

- Facebook og Instagram er meget opstillede billeder, hvor Snapchat er meget mere ægte. Der viser du også den grimme side og den helt ægte. Det bliver meget mere live, den måde man interagerer på, som var du face to face, siger Hannibal Klok, som er Studerende, Cand.it. på Syddansk Universitet.

I filmen her kan du se lidt mere om, hvordan Snapchat fungerer.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Få nyheder og følg de kendte
Flere og flere medier bruger også Snapchat i dag til at give et nyhedsoverblik. Man kan også følge mange journalister og mediefolk. De tager én med bag kameraet, så man kan se deres hverdag.

- Medierne når en anden målgruppe. Især de unge vil jo gerne følge med på Snapchat. På Snapchat kan man også få hurtig feedback, hvor følgerne kan sende billeder tilbage til for eksempel de kendte, siger Puk Falkenberg.

 

Se hele studieinterviewet her og bliv meget klogere på Snapchat.

 

 

Fakta om Snapchat

 

Oversigt

    Oversigt