Flygtningestrømmen presser de fynske kommuner

En ny undersøgelse lavet af TV2 viser, at fire ud af de 10 fynske kommuner mangler midler til at finansiere flygtningeindsatsen.

Flygtningestrømmen og de mange asylansøgere kommer til koste på børnepasningen og ældreplejen. Det viser en rundspørge, som TV 2 har fået lavet blandt landets kommuner. 

42 kommuner har svaret på rundspørgen, og 81 procent af dem svarer, at de mangler midler til at finansiere flygtningeindsatsen.

Endnu værre ser det ud på Fyn. Her har fire kommuner svaret, og alle fire mangler midler til at løse det pres, som kommunen kommer under med det stigende antal flygtninge.  

Penge, der altså skal findes på andre områder, som administration og velfærdsydelser som børnepasning og ældrepleje. 

I uge 5 sætter TV 2/Fyn fokus på flygtningeindsatsen, og hvilken betydning den har for de fynske kommuner. Vores fokus er på Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er nemlig en af de kommuner i Danmark der modtager flest flygtninge - set i forhold til antallet af indbyggere. 

I den seneste opgørelse skal Faaborg-Midtfyn modtage 256 flygtninge i 2016. Det svarer til fem flygtninge per 1.000 indbygger. Til sammenligning ligger gennemsnittet på Fyn på 3,8 flygninge per 1.000 indbyggere. 

Og det er noget, der kan mærkes på bundlinjen. I Faaborg-Midtfyn koster de ekstra flygtninge godt 20 millioner kroner - alene i 2016. I videoen kan se borgmester Christian Thygesen fortælle, hvor alvorligt et problem kommunen kommer til at stå i.

Oversigt

    Oversigt