Frederik Kjøler Kibsgaard

Journalist

10. dec. 2024 kl. 21:12

Christoffer Lilleholt politik-exit vækker forståelse på gaden

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag annoncerede Christoffer Lilleholt, at han var færdig som politiker. På gaden i Odense var der efterfølgende delte holdninger til, at de ikke længere kan stemme på ham.

Men en ting er holdningen til politikeren og det parti, han repræsenterer. Christoffer Lilleholts begrundelse om, at han vil prioritere familien og sine børn, var der stor sympati for.

Hør reaktionerne på Christoffer Lilleholts exit i politik i videoen ovenover.

10. dec. 2024 kl. 17:43
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Analyse - derfor vil ingen sige noget om situationen i Venstre

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter Christoffer Lilleholts farvel til politik mangler Venstre i Odense en ny spidskandidat. Ifølge TV 2 Fyns oplysninger, så nævnes hans far Lars Christian Lilleholt som en stærk kandidat.

Den mangeårige folketingspolitiker og tidligere minister er ikke meget for selv at tale om, hvorvidt han er på vej tilbage til byrådet i Odense, men tirsdag kom der er en klar opfordring fra den største Venstrevælgerforening i Odense.

Jakob Faber Hartig, der er formand for vælgerforeningen i Odense City, opfordrer Lars Christian Lilleholt til at stille op mod Peter Rahbæk Juel (S) i kampen om borgmesterposten, når der i november 2025 er kommunalvalg.

Bedt om at tie

Men det er den første - og indtil videre - eneste i Venstres bagland, der vil åbne munden og udtale sig om Venstres kommende spidskandidat. TV 2 Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro, fortæller, at de seks vælgerforeninger i Odense er blevet bedt om at gå stille med dørene, men den opfordring har vælgerforeningen i Odense City altså ikke valgt at følge.

- Og det er parentes bemærket lige netop den vælgerforening, hvor hans hustru Jane Lilleholt tidligere har været formand, fortæller Jakob Risbro, der samtidig fortæller, at han tirsdag har talt med Lars Christian Lilleholt, som ikke har nogen kommentarer:

- Det lægger et vis pres på Lars Christian Lilleholt, at der er nogen, der opfordrer ham til at stille op som spidskandidat. Hvis han nu ikke ville være spidskandidat, så ville det letteste for ham være at gå ud og sige, at han ikke er interesseret.

Bølger gik højt på møde

TV 2 Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro, vurderer, at når Lars Christian Lilleholt ikke melder klart ud, om han vil - eller ikke vil - stille op som spidskandidat for Venstre i Odense, så kan det være, at han har en interesse i at holde spekulationerne og overvejelserne i live.

Mandag aften mødtes byrådsmedlemmerne for Venstre i Odense for at konstituere sig og vælge en ny rådmand. Den ære tilfaldt Claus Horden, men han har ikke planer om at blive spidskandidat, fortalte han i går.

- Det, vi hører er, at bølgerne gik højt på mødet. Lars Chistian Lilleholts navn blev nævnt som ny spidskandidat, men der er ikke er enighed om, at han skal være ny spidskandidat.

Det er dog i sidste ende Venstres medlemmer i Odense og ikke i byrådet, der afgør det.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her