Leifs borgerforslag gik i vasken - og det gør de fleste
Hvis du vil sælge en idé til din byrådspolitiker, så lad være med at stille ideen som borgerforslag. Det er nemlig forsvindende få borgerforslag, som bliver til virkelighed.
Det har både Leif Olsen og Sandie Smedegaard Jæger fra henholdsvis Hårslev og Bogense på Nordfyn måtte sande.
Leif Olsen drømmer om en cykelsti mellem Hårslev og Bogense.
- Jeg ville gerne kunne cykle til Bogense. Den er ligesom vores hovedstad, efter skolen lukkede. Butikker har vi heller ikke mange tilbage af. Men jeg tør ikke cykle på den her vej. Det er med livet som indsats, siger Leif Olsen.
Så i sommer indstillede han et borgerforslag.
Men selvom han både havde produceret plakater, foldere og reklameret til den lokale byfest, lykkedes det ham ikke at få de krævede 200 stemmer, der skal til for at få et borgerforslag behandlet politisk i Nordfyns Kommune.
Hvad er et borgerforslag?
De fleste kender måske borgerforslag.dk, hvor borgere kan samle 50.000 stemmer og derved få et forslag behandlet i Folketinget. Borgerforslag til Folketinget blev indført 24. januar 2018.
Siden er konceptet udvidet, så landets kommuner også kan tilbyde deres borgere at stille et borgerforslag til deres respektive byråd. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde ordningen.
Det er meget forskelligt, hvor mange stemmer et borgerforslag skal have for at blive behandlet politisk i de forskellige kommuner. I Nordfyns Kommune skal et borgerforslag have 200 stemmer.
De fleste kommuner har en digital løsning lignende Borgerforslag.dk hvor man som borger kan stille sit forslag.
Sandie Smedegaard Jæger nåede lidt længere i processen. Hun vil gerne have Nordfyns Kommune til at købe og drive den lokale svømmehal, efter den lukkede i marts i år.
- Drømmen var jo, at den åbnede igen, og mine børn igen kunne komme til svømning, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Hendes forslag fik faktisk stemmer nok til at blive behandlet politisk.
Men chancen for, at kommunen rent faktisk kommer til at købe og drive svømmehallen er minimal, meddeler borgmesteren.
- Altså det har jeg rigtig svært ved at se. Og det er, fordi jeg kigger bredt på hele kommunen, og jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning, at kommunen skal ind og drive en svømmehal, siger borgmester Mette Landtved-Holm (V).
Ovenstående er ganske kendetegnende for de kommunale borgerforslags liv og død ude i kommunerne.
Borgerforslag en narresut
Netmediet Altinget kortlagde i 2023, hvordan byrådspolitikerne tager imod de kommunale borgerforslag.
Da undersøgelsen blev foretaget, havde borgerne i 33 kommuner mulighed for at stille borgerforslag. Men ud af i alt 600 borgerforslag, var kun 51 nået til politisk behandling. Og ud af dem er blot ni blevet vedtaget.
Netop derfor er professor i demokrati Jacob Torfing også kritisk over for konceptet borgerforslag.
- Det er jo rigtig godt, at kommunerne har indført nye måder at inddrage borgerne på i dag. Men som regel har politikerne altså ikke ret meget ejerskab til de forslag, borgerne bringer frem. Så ni ud af ti gange bliver forslagene altså hældt ned ad brættet. De bliver afvist af kommunalbestyrelserne, siger Jacob Torfing.
I værste fald kan borgerforslagene få den stik modsatte effekt, mener Jacob Torfing.
- Fordi borgerne ender med at stå med en følelse af, at de blev inviteret til at få indflydelse, men alligevel endte med ingen indflydelse overhovedet. Og det kan faktisk nærmest have den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil opnå. Det vaccinerer nærmest borgerne mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de nærmest vil konkludere, at det her var en narresut, siger Jacob Torfing.
Odense med på vognen
Her på Fyn har borgerne i Assens, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Ærø Kommune muligheden for at stille borgerforslag.
Og nu ønsker Odense-politikeren Reza Javid fra Enhedslisten at indføre borgerforslagene i Odense.
- Vi vil gerne åbne byrådets døre for borgerne, fordi vi synes, det styrker demokratiet og styrker, at borgerne bliver engageret i lokale spørgsmål, siger Reza Javid.
Han stillede forslaget om borgerforslag til Økonomiudvalget i starten af november. Udvalget besluttede at sende sagen til embedsværket, som skal regne på økonomien, og hvilken teknisk løsning konceptet vil kræve i Odense.
Når embedsværket har regnet på forslaget, lander det på politikernes bord igen.
Politiker: Dialog og debat er nok
Til professorens kritik, siger Reza Javid:
- Det er rigtigt, at der er ikke ret mange af de her forslag, der bliver vedtaget, men selve det, at der bliver skabt debat, diskussion og dialog omkring forslagene er i sig selv noget, der engagerer folk.
Men professoren siger jo, at det kan have den modsatte effekt, når så få borgerforslag bliver gennemført. At borgerne får mindre lyst til at deltage i demokratiet. Hvad tænker du om det?
- Jeg tænker, at selve det, at man debatterer og diskuterer i sig selv er godt for de forslag, borgerne kommer med.
Så hører jeg dig sige, du ikke køber præmissen om, at borgerforslag kan ødelægge folks lyst til at være med i demokratiet?
- Der er over 30 danske kommuner, som har den her ordning. Det må være, fordi borgerforslag engagerer borgerne. Og så tror jeg, at eksperterne kan have forskellige meninger, siger Reza Javid.
Leif prøver igen
Selvom Sandie Smedegaard Jæger højst sandsynligt ikke får held med sit forslag om at genåbne svømmehallen i Bogense, så føler hun stadig, processen omkring hendes borgerforslag har værdi.
- Bare det, at man kan få lov at komme ud med den frustration, man gik med - altså man ikke bare gik og snakkede om det uden at gøre noget, synes jeg har værdi. Vi er ved at starte Bogense Lokalråd, og det var i den forbindelse, at vi lavede det her forslag. For at involvere borgerne. Så på den måde føler jeg uanset hvad, at jeg har fået noget ud af det, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Tilbage på landevejen mellem Hårslev og Bogense har Leif Olsen heller ikke mistet modet.
Nu prøver han at stille sit borgerforslag igen. Og så får den bare endnu mere gas med foldere, plakater og dørklokker denne gang.
- Jeg tror vitterligt, at jeg har en chance. Så det går jeg i gang med her 1. december, siger Leif Olsen
Prisen på Nyt OUH øges med kæmpe millionbeløb
Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget. Og patienter kan først rykke ind i slutningen af 2027.
Det er en realitet, efter Region Syddanmarks politikere mandag aften har godkendt en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). En aftale, der efter års forsinkelser skal bringe projektet helt i mål.
Konkret drejer det sig om 525 millioner kroner, som Region Syddanmark vil kompensere totalentreprenøren med.
Dertil kommer, at forsinkelsen vil give udgifter til forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH, byggestrøm, varme og forsikringer, fremgår det af Region Syddanmarks hjemmeside.
Det beløber sig til 210 millioner kroner, oplyser regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), til TV 2 Fyn.
Derudover skal Region Syddanmark søge om godkendelse til at låne yderligere 250 millioner kroner, som kan bruges som reserve, oplyser regionsrådsformanden.
I alt har Region Syddanmark altså behov for godkendelse til at låne lige knap en milliard kroner for at nå i mål med Nyt OUH, hvoraf de 735 millioner kroner altså lånes med det samme.
Nyt OUH skal dog først søge om godkendelse til budgetudvidelsen hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Med indgåelsen af aftalen kan patienter rykke ind på Nyt OUH i slutningen af 2027. Altså en forsinkelse på knap to år i forhold til den hidtidige tidsplan.
Enorme dagbøder og seks års forsinkelse - endelig aftale måske på vej
Stor mødedag i regionshuset i Vejle. Et lukket punkt på dagsordenen tiltrækker sig opmærksomheden.
I månedsvis har en stor, uklar sky hængt over byggeriet af Nyt OUH - Fyns ubetinget største offentlige byggeri nogensinde.
Siden september har ingen kunnet svare på, hvornår supersygehuset, der skulle have stået klar helt tilbage i 2020, åbner. Budgettet, der foreløbig er skredet med knap en halv milliard kroner, har også vaklet.
Men i eftermiddag lander den endelige aftale måske. I hvert fald er der mandag lagt op til heftig mødeaktivitet i regionshuset i Vejle.
Først mødes udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling, som har det politiske ansvar for byggeriet af Nyt OUH. Klokken 14 stikker Forretningsudvalget hovederne sammen. Og klokken 15 er det Regionsrådets tur.
Alle udvalg har samme punkt på dagsordenen: En lukket byggesag, som kilder over for TV 2 Fyn bekræfter, netop er den forhandlingsaftale, regionen og den italienske entreprenør OHPT har forhandlet intenst om de seneste måneder.
En aftale, som en gang for alle skal slå fast, hvornår Nyt OUH står færdigt - og til hvilken pris.
Forsinkelser fordyrer
I september ændrede en kvartalsrapport den såkaldte trafiklysmarkering af Nyt OUHs økonomi fra gul til rød.
Dermed stod både økonomi og tidsplan nu i rød.
Allerede i februar meldte regionen ud, at Nyt OUH formentlig formentlig ikke ville blive klar til patienter i starten af 2026 som planlagt.
Og netop på grund af den forventede forsinkelse konkluderede kvartalsrapporten fra september, at budgettet på samlet set 8,7 milliarder kroner ikke ville holde.
Karsten Uno Pedersen (S), der er formand for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, forklarede, at der var udsigt til øgede udgifter, fordi forsinkelserne medfører en forlængelse af projektorganisationen.
- Vi ved ikke, om de reserver vi har er nok. Reserverne er afsat til situationer som denne, og det er jo hensigten med dem.
Spørgsmålet er altså, om byggeriet med eftermiddagens aftale kan gennemføres inden for reserven, eller om politikerne skal ud og finde nye penge til projektet.
Enorme dagbøder
Konflikten om de enorme dagbøder, som Region Syddanmark har pålagt den italienske entreprenør OHPT siden december 2023, bliver formentligt også en del af aftalen, forventer kilder over for TV 2 Fyn.
Ifølge dr.dks oplysninger er dagbøderne i dag løbet op i et samlet beløb på 377 millioner kroner.
Omvendt har OHPT også varslet modkrav mod regionen. Men hvad de konkret består i er endnu ikke offentliggjort.
Regionsrådet mødes klokken 15, men den lukkede byggesag er sidste punkt på dagsordenen.