Maria Rydeberg Jensen

2. dec. 2024 kl. 21:38

  • Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel

LYT
Del

Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.

Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.

Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).

Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.

Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.

- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:

- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.

Udfordringer skal fjernes

Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.

- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.

Navigating360, SDU, DTU

Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.

- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.

Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).

- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.

Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.

- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.

Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.

31. okt. 2024 kl. 21:00
Fyn
Klougart Sofie Amalie/Information/Ritzau Scanpix

Sigtelser om seksuelt materiale med børn tidoblet på få år - nu skal politi selv lave krænkende materiale

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Politiet skal have lov til at fremstille uægte seksuelt materiale af børn og bruge det som indgangsbillet til lukkede fora, mener regeringen og Red Barnet.

Mere end to gange i sekundet bliver seksuelt overgrebsmateriale med et barn delt online, viser tal fra National Center for Missing & Exploited Children.

I Danmark ses stigningen også hos Rigspolitiet. På fire år er antallet af sigtelser for besiddelse af seksuelt materiale af person under 18 år firedoblet. 

Og på Fyn er antallet af anmeldelser, sigtelser og sigtede personer eksploderet de seneste fem år. 

I 2019 var der 40 anmeldelser om besiddelse af seksuelt materiale af børn. Sidste år var det 204. Antal sigtelser er steget fra ti i 2019 til 102 i 2023. Opgjort i antal sigtede personer er tallet steget fra syv i 2019 til 56 i 2023. Det viser en aktindsigt fra Fyns Politi til TV 2 Fyn.

Samtidig er antallet af sigtelser for udbredelse stort set uændret. Fra 18 i 2019 til 21 i 2023. Og antal sigtede personer er endda faldet fra 18 til 17.

Men nu skal et nyt lovforslag gøre det lettere for politiet at få adgang til lukkede fora på internettet og fange bagmænd, der deler seksuelt krænkende materiale af børn. 

Det skal give politiet lov til ved hjælp af kunstig intelligens at fremstille og dele animeret, uægte seksuelt krænkende materiale af børn. Man lukkes nemlig typisk først ind i de normalt ekstremt lukkede fora på mørke afkroge af internettet, hvis man selv har noget materiale at dele.

Malthe Noes
Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg er klar til at give politiet mulighed for at skabe animeret krænkende indhold.

Retsordfører Bjørn Brandenborg (S) erkender, at forslaget rummer en række dilemmaer, blandt andet fordi materiale skabt ved hjælp af kunstig intelligens bygger på materiale og komponenter, der allerede findes på internettet. Men han understreger, at han ønsker at give politiet de bedst mulige værktøjer til at kunne bekæmpe seksuelle overgreb mod børn.

- Vi vil selvfølgelig aldrig nogensinde tillade, at politiet deler materiale af rigtige børn. Og derfor er det selvfølgelig også en etisk overvejelse, om man vil give dem mulighed for at lave falsk materiale med falske billeder ved hjælp af en teknologi. Men jeg synes, at hensynet til de børn, der er blevet udsat for det her, er vigtigt, siger Bjørn Brandenborg og forsætter:

- Hvis vi kan forhindre, at et eneste barn skal udsættes for det, så synes vi, at det er den rigtige prioritering, siger han. 

Besiddelse af seksuelt materiale af person under 18 år 2019 2023
Antal anmeldelser 40 204
Antal sigtelser 10 102
Antal unikke sigtede 7 56
Kilde: Kilde: Fyns Politi

Mere kriminalitet er it-baseret

Red Barnet udtrykte i en artikel fra 2023 en frygt for, at overgrebsmateriale af børn ville blive mere udbredt som følge af den teknologiske udvikling og AI. Samtidig udtalte de, at animeret materiale kunne være med til at normalisere overgreb mod børn. Særligt fordi det på nuværende tidspunkt ikke er ulovligt i Danmark, medmindre det fremstår meget ægte. 

Red Barnet har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men bakker op om det nye forslag. De går samtidig ind for, at det skal gøres ulovligt for andre at fremstille animeret overgrebsmateriale.

Et af punkterne i det nye lovforslag går derfor ud på at kriminalisere manipuleret krænkende materiale. 

- Vi ønsker ikke, at der skal sidde nogen og lave materiale, ej heller falsk materiale, som man kan dele i de her fora. Så hvis der er nogen, der gør det, så vil det være lige så kriminelt som at dele rigtigt materiale af børn, siger retsordfører Bjørn Brandenborg (S). 

Politiet bryder dermed loven, hvis de selv fremstiller materiale.

Derfor skal politiet bryde med loven

Politiet føler sig nødsaget til at tage kontroversielle midler i brug, fordi de lukkede fora kan være så godt krypteret, at ikke engang politiet kan få adgang til dem. Den eneste indgangskanal er gennem en 'noget-for-noget'-byttehandel, der går ud på, at man kun bliver lukket ind ved selv at dele originalt materiale.

Der er en tendens til, at kriminalitetsbilledet bliver mere it-baseret, og den udvikling mærker de også hos Fyns Politi, fortæller efterforskningsleder Claus Andkjær Rosenberg hos Fyns Politi.

- Der er selvsagt nogle udfordringer ved, at det sker it-basereret, fordi der her er mulighed for at skjule sig bedre, siger han.

- Når vi får en anmeldelse, iværksætter vi efterforskning. Her kan vi godt komme frem til mere materiale, end det der er anmeldt, siger Claus Andkjær Rosenberg.

Han fortæller, at en person kan have delt 13 billeder, men vise sig at være i besiddelse af tusind billeder.

Kan ligne et rigtigt barn

Politiinspektør i NSK Lars Mortensen har til DR udtalt, at han ikke kan garantere, at de billeder, de kommer til at fremstille, ikke ligner et givent barn et sted i verden.

Men ifølge Lars Kai Hansen, som er professor ved Cognitive Systems på DTU, er det meget usandsynligt, at de nye billeder vil blive skabt ud af materiale, der allerede eksisterer - som mange kan frygte. Det vil ikke blive sammensat som brikker i et puslespil af eksisterende materiale, men som en ny, fiktiv tegning, forklarer han.

- Det er ret usandsynligt, at AI genererer et af de billeder, som det er trænet på. Men det, jeg ser som en af problemstillingerne er, at man kan sagtens forestille sig, at materialet kommer til at ligne konkrete personer, for der er grænser for, hvor forskellige folk ser ud, siger han. 

Sådan virker AI, og det vil politiet kunne gøre

AI modeller trænes og inspireres af rigtige billeder, men genererer derefter nyt og fiktivt materiale baseret på dens viden om, hvordan for eksempel arme og ben ser ud.

Det svarer lidt til, at man selv tegner et tilfældigt menneske på et stykke papir. Man ved godt, hvordan en krop ser ud, men udseendet og udtrykket er noget, man opdigter på baggrund af hukommelse og inspiration fra andre mennesker.

De fleste AI generatorer har begrænsninger på, hvilket indhold de kan lave, så det netop ikke er muligt at lave krænkende indhold. De begrænsninger skal politiet derfor uden om – men det kræver ikke nødvendigvis den store programmør-erfaring, så længe man har ressourcer. Til gengæld kan de være nødt til at efterredigere materialet, så det fremstår overbevisende nok til, at de bliver lukket ind i de fora, hvor delingerne foregår.

Kilde: DTU professor Lars Kai Hansen

Det er forventningen, at loven vil kunne træde i kraft den 1. juli 2025, oplyser Justitsministeriet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her