Konsekvensløst tilsyn forarger: Afkræver ministeren svar
Det er rystende at natklubejer Kurt Vindeløv kunne få godkendelse til at drive krisecenter på samme adresse som tvangslukkede TimeOut Fyn, mener fynsk folketingspolitiker.
Det er dybt foruroligende, at Socialtilsyn Midt gav godkendelse til TopSafe Krisecenter til trods for at man var opmærksom på flere ligheder med det tvangslukkede krisecenter, TimeOut Fyn.
Det skriver det fynske folketingsmedlem og socialordfører for Liberal Alliance, Katrine Daugaard, på LinkedIn.
FORSTÅ SAGEN - Bostedsbossernes ta' selv bord
”Bostedsbossernes tag-selv-bord”, er en serie, hvor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende undersøger forholdene i den private bostedsbranche på Fyn. Sammen ser vi nærmere på de bagmænd, for hvem det at drive bosted tilsyneladende handler mere om at berige sig selv på skatteborgernes regning end det handler om at varetage omsorgen for samfundets mest udsatte borgere.
Undervejs har vi fortalt historien om Ida Kruse og Alex Jensen: To unge mennesker, der begge har oplevet alvorligt omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård – et bosted, hvor en 18-årig beboer i juli endte med at miste livet efter et kritisabelt forløb.
Vi har hørt fra Bolette Sørensen, der ikke fik den nødvendige hjælp, selvom hun blev tiltagende selvmordstruet på bostedet Mellemstoppet i Odense – på trods af stedets store millionoverskud af kommunale penge.
Vi har talt med voldsramte Mie, der boede på det nu tvangslukkede TimeOut Fyn – hvor direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki kørte i luksusbiler og hev lønning i ministerklassen ud til sig selv, mens kvinder mistrivedes
Den samme direktør og søn, der senere stiftede pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor "Sara" og "Isabella" senere kunne fortælle om kritisable arbejdsvilkår og manglende løn.
Senest har vi kunnet fortælle, at netop Morten Lohmann Lauritzen og sønnen Nikki Lohmann Laurtizen har tætte forbindelser til et nyåbnet krisecenter i Søndersø, som i dag bliver drevet af natklubejer Kurt Vindeløv.
Afdækningen har allerede haft en række konsekvenser:
Den Lille Gård er blevet lukket efter voldsom kritik fra tilsynet,
Ministeren har flere gange stået skoleret i Folketinget og svaret på samråd og ministerspørgsmål
Rådmand i Odense Kommune vil nu kræve pengene tilbage fra bagmændene bag omstridt krisecenter
Socialtilsynet har selv foreslået lovændringer, der kan slå ned på bostedsejerne
I opslaget kalder hun tilsynet for “konsekvensløst” - og det får hende til at afkræve Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) svar i sagen.
- Den her sag er et glimrende eksempel på, at de (socialtilsynene, red.) ikke kan tale sammen, og ikke ved, hvad hinanden laver, siger Katrine Daugaard til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
- Det er et stort problem
Spørgsmålene, der kan findes på Folketingets hjemmeside, går blandt andet på, hvorvidt ministeren finder det betryggende, at flere fra personkredsen bag det skandaleramte TimeOut Fyn går igen i det nye krisecenter og hvorfor tilsynet ikke udstedte lederkarantæne.
Myndigheder er magtesløse: Tilsyn gav grønt lys til omstridte bostedsbosser
En redegørelse til Socialministeriet afslører, at socialtilsynet ikke havde andet valg end at give omstridt krisecenter lov til at fortsætte i stort set samme konstellation, som da det blev tvangslukket sidste år.
Socialtilsyn Midt var bundet på hænder og fødder, da selskabet TopSafe Krisecenter ApS for tredje gang indsendte et budget for at få godkendelse til at drive krisecenter i samme lokaler som det tvangslukkede TimeOut Fyn i Søndersø.
Det fremgår af en redegørelse fra Socialtilsyn Midt til Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i kølvandet på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af det tvangslukkede krisecenter.
Forstå sagen - Bostedsbossernes ta' selv bord
”Bostedsbossernes tag-selv-bord”, er en serie, hvor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende undersøger forholdene i den private bostedsbranche på Fyn. Sammen ser vi nærmere på de bagmænd, for hvem det at drive bosted tilsyneladende handler mere om at berige sig selv på skatteborgernes regning end det handler om at varetage omsorgen for samfundets mest udsatte borgere.
Undervejs har vi fortalt historien om Ida Kruse og Alex Jensen: To unge mennesker, der begge har oplevet alvorligt omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård – et bosted, hvor en 18-årig beboer i juli endte med at miste livet efter et kritisabelt forløb.
Vi har hørt fra Bolette Sørensen, der ikke fik den nødvendige hjælp, selvom hun blev tiltagende selvmordstruet på bostedet Mellemstoppet i Odense – på trods af stedets store millionoverskud af kommunale penge.
Vi har talt med voldsramte Mie, der boede på det nu tvangslukkede TimeOut Fyn – hvor direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki kørte i luksusbiler og hev lønning i ministerklassen ud til sig selv, mens kvinder mistrivedes
Den samme direktør og søn, der senere stiftede pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor "Sara" og "Isabella" senere kunne fortælle om kritisable arbejdsvilkår og manglende løn.
Senest har vi kunnet fortælle, at netop Morten Lohmann Lauritzen og sønnen Nikki Lohmann Laurtizen har tætte forbindelser til et nyåbnet krisecenter i Søndersø, som i dag bliver drevet af natklubejer Kurt Vindeløv.
Afdækningen har allerede haft en række konsekvenser:
Den Lille Gård er blevet lukket efter voldsom kritik fra tilsynet,
Ministeren har flere gange stået skoleret i Folketinget og svaret på samråd og ministerspørgsmål
Rådmand i Odense Kommune vil nu kræve pengene tilbage fra bagmændene bag omstridt krisecenter
Socialtilsynet har selv foreslået lovændringer, der kan slå ned på bostedsejerne
Af forløbet fremgår det, at tilsynet blev nødt til at godkende natklubejer og ejendomsinvestor Kurt Vindeløvs planer for TopSafe Krisecenter - på trods af, at hans første to budgetter indeholdt en række “uvedkommende udgifter“, hvorfor tilsynet ikke mente, at ejeren ville kunne “forvalte offentlige midler forsvarligt”.
- Der antydes undervejs i redegørelsen, at det her handler om, at de (krisecentrets ledelse, red.) vil berige sig selv. Og det kan det meget vel være, siger professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh.
Kurt Vindeløv afviser kritikken og understreger, at han i dag driver krisecentret sparsommeligt.
Socialtilsyn Midt forklarer overfor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at udarbejdelsen og indholdet af redegørelsen er “normal praksis”.
Budgetterede med millionoverskud
I redegørelsen beskriver Socialtilsyn Midt hele forløbet med godkendelsen af det nye topsikrede krisecenter, herunder at man to gange afviste budgetterne, før der blev givet godkendelse.
- Når man ikke i første omgang kan finde ud af at budgettere korrekt, får man vejledning fra Socialtilsynet. Til sidst ender de med et budget, der kan godkendes, og så får de det godkendt, siger Per Nikolaj Bukh og tilføjer:
- Der er ikke nogen regler for, hvor mange gange man kan lade sig vejlede her.
Blandt andet budgetterede den nyslåede krisecenterejer Kurt Vindeløv indledningsvist med et overskud på 2,1 millioner, hvilket svarer til mere end 10 procent af krisecentrets forventede omsætning. Noget, Per Nikolaj Bukh kalder “helt hen i vejret”, da man slet ikke må budgettere med så høje overskud i sociale tilbud.
Kurt Vindeløv understreger overfor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at det eventuelle overskud skulle fungere som en “buffer”, hvis krisecentret ikke kørte rundt, og at han i det godkendte budget har budgetteret med “nul kroner” i overskud.
Derudover bemærker Socialtilsyn Midt i redegørelsen, at man tidligt opdagede slående ligheder mellem TopSafe Krisecenter og det Tvangslukkede TimeOut Fyn, hvor direktøren og hans søn tjente millioner på udsatte kvinder.
Det fremgår også at der i budgetforslagene er omkostninger til at overtage en række leasingkontrakter fra det udskældte krisecenter TimeOut Fyn, samt at bestyrelsesformanden og den daglige leder fra det tvangslukkede tilbud går igen.
- Jeg tror, tilsynet har været meget tvivlende på deres (TopSafe Krisecenters, red.) reelle vilje til at samarbejde og deres egentlige motiver bag det her, forklarer Per Nikolaj Bukh, men understreger samtidig:
- Jeg mener, at Socialtilsynet har gjort det, man skal, og har handlet korrekt, og deres muligheder for at stoppe det her tilbud er udtømte.
Tre lovforslag
Skulle Socialtilsyn Midt have handlet anderledes, kræver det op til flere lovændringer. Det fastslår Socialtilsyn Midt selv i redegørelsen.
Her er de tre forslag til lovændringer
"Socialtilsyn Midt ser behov for lovgivningsmæssige tiltag på følgende:
Det er kun den leder som har haft det overordnede ansvar, der kan gives karantæne, når et tilbud lukkes af socialtilsynet. Hvis socialtilsynene skulle have yderligere beføjelser til at udstede karantæne, kunne dette med fordel udvides til også at omfatte reelle ejere og bestyrelsesformænd, såfremt disse har haft afgørende betydning for socialtilsynenes vurdering af, at tilbuddets godkendelse skal bortfalde.
Socialtilsyn Midt ser behov for lovgivningsmæssige tiltag i forhold til lov om socialtilsyn §14a, da bestemmelsen hurtigt bliver illusorisk, hvis der ikke lovgivningsmæssigt etableres en mulighed for, at oplysninger om, hvem der er underlagt lederkarantæne, gøres tilgængelige. Der bør efter vores opfattelse etableres en database, hvor alle tilbud, underlagt socialtilsynets tilsynskompentence, samt alle fem socialtilsyn kan indhente oplysninger om lederkarantæne.
Herudover ser Socialtilsyn Midt behov for et lovgivningsmæssigt tiltag, som gør de tmuligt at afvise en ansøgning om ny-godkendelse af et tilbud, hvis tilbuddet har tungtvejende lighedstegn med et tilbud, hvor der tidligere er truffet afgørelse om ophør af godkendelsen. Det kunne eksempelvis være en hjemmel til, at socialtilsynet kan afvise at behandle en asøgning om ny-godkendelse, hvis der er betydelige sammenfald i ledelse, fysiske rammer, samt personale- og målgruppe for et allerede ophørt tilbud."
Kilde: Socialtilsyn Midts redegørelse til ministeren.
Socialtilsynet nævner blandt andet, at man på nuværende tidspunkt ikke kan give hele ledelsen – herunder bestyrelsesmedlemmer og daglige ledere - karantæne. Faktisk er reglerne sådan, at det kun den overordnede leder, der kan sanktioneres.
Og selv hvis en leder har fået karantæne af et af landets sociale tilsyn, har andre socialtilsyn ikke adgang til de oplysninger, medmindre de aktivt bliver delt mellem tilsynene.
Derfor foreslår Socialtilsyn Midt blandt andet en national database over ejer- og ledelseskarantæne, som alle tilsynene har adgang til.
- Det giver rigtigt god mening, og det må næsten være en politisk forglemmelse, at det ikke allerede er indført, siger Per Nikolaj Bukh.
Socialtilsyn Midt foreslår i redegørelsen yderligere to lovændringer, som kunne have givet dem mulighed for at agere anderledes.
- Socialtilsynet virker frustreret over, at det ikke har flere muligheder, og så beder de jo egentlig ministeriet om at lave nogle bedre regler, så man undgår sådan nogle situationer her, siger Per Nikolaj Bukh.
Normal praksis
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med Socialtilsyn Midt, der forklarer, at det er normal praksis, at ministeriet efterspørger en redegørelse. Derudover understreger tilsynschef Ulla Bitsch Andersen, at man har de nødvendige værktøjer til at sætte ind.
Når man læser redegørelsen, ligner det et nødråb fra Socialtilsyn Midt for at kunne stoppe "suspekte" tilbud fra at fortsætte. Hvad tænker du om det?
- Det er et svar på et standardspørgsmål fra ministeriet i denne type henvendelser. Det er således ikke et nødråb, men forslag til, hvad der eventuelt kunne gøres, hvis lovgivningen på området skal ændres, svarer tilsynschef Ulla Bitsch Andersen på mail.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Ministeriet oplyser, at hun ikke har mulighed for at stille op til interview, og ikke ved, hvornår hun får tid til at stille op.
Kurt Vindeløv har ingen kommentarer i forhold til Socialtilsyn Midts redegørelse, men bekræfter, at han ændrede i budgetterne for at kunne opnå godkendelse fra tilsynet.
Han tilføjer, at krisecentret bliver drevet sparsommeligt, at han har budgetteret med “nul kroner” i overskud i tilbuddets seneste budget. Desuden understreger han, at han har fuld tillid til den ledelse og bestyrelse, der er på TopSafe i dag.
- Tilbuddet TopSafe er et klasse-eksempel på noget, der ikke burde kunne lade sig gøre. Man har mulighed for ledeleskarantæne i dag, men vi ser det ikke brugt, og det kan jeg ikke forstå, siger Katrine Daugaard.
Men svarene har været sparsomme.
Hvad tænker du om ministerens håndtering af sagen indtil videre?
- Hun håndterer den jo ikke. Hun beder om en redegørelse, og så følger hun aldrig op på de her ting. Det er et stort problem.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Social- og Boligministeren inden deadline.
Rådmand ‘er rasende' over diskoteksejers godkendelse: - Det burde ikke kunne lade sig gøre
Ifølge Christoffer Lilleholt burde det slet ikke kunne lade sig gøre, at Kurt Vindeløv har fået godkendelse til sit nye krisecenter, der har en lang række ligheder med det tvangslukkede TimeOut Fyn.
- Jeg rasende over, at det overhovedet kan lade sig gøre at nogen har godkendt det her, siger han.
Der bliver ikke lagt fingre imellem på beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholts kontor.
Forstå sagen - Bostedsbossernes ta' selv bord
”Bostedsbossernes tag-selv-bord”, er en serie, hvor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende undersøger forholdene i den private bostedsbranche på Fyn. Sammen ser vi nærmere på de bagmænd, for hvem det at drive bosted tilsyneladende handler mere om at berige sig selv på skatteborgernes regning end det handler om at varetage omsorgen for samfundets mest udsatte borgere.
Undervejs har vi fortalt historien om Ida Kruse og Alex Jensen: To unge mennesker, der begge har oplevet alvorligt omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård – et bosted, hvor en 18-årig beboer i juli endte med at miste livet efter et kritisabelt forløb.
Vi har hørt fra Bolette Sørensen, der ikke fik den nødvendige hjælp, selvom hun blev tiltagende selvmordstruet på bostedet Mellemstoppet i Odense – på trods af stedets store millionoverskud af kommunale penge.
Vi har talt med voldsramte Mie, der boede på det nu tvangslukkede TimeOut Fyn – hvor direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki kørte i luksusbiler og hev lønning i ministerklassen ud til sig selv, mens kvinder mistrivedes
Den samme direktør og søn, der senere stiftede pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor "Sara" og "Isabella" senere kunne fortælle om kritisable arbejdsvilkår og manglende løn.
Senest har vi kunnet fortælle, at netop Morten Lohmann Lauritzen og sønnen Nikki Lohmann Laurtizen har tætte forbindelser til et nyåbnet krisecenter i Søndersø, som i dag bliver drevet af natklubejer Kurt Vindeløv.
Afdækningen har allerede haft en række konsekvenser:
Den Lille Gård er blevet lukket efter voldsom kritik fra tilsynet,
Ministeren har flere gange stået skoleret i Folketinget og svaret på samråd og ministerspørgsmål
Rådmand i Odense Kommune vil nu kræve pengene tilbage fra bagmændene bag omstridt krisecenter
Socialtilsynet har selv foreslået lovændringer, der kan slå ned på bostedsejerne
Tilladelsen, der får Christoffer Lilleholt (V) op i det røde felt, er den fra Socialtilsyn Midt, som i starten af september gav natklubejer Kurt Vindeløv lov til at drive krisecenter i TimeOut Fyns tidligere lokaler i Søndersø.
Krisecentret TimeOut Fyn blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd sidste år, efter direktøren ville indgå en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner.
Og det er ikke kun lokalerne, der er de samme - den daglige leder og bestyrelsesformanden går nemlig også igen i det nye krisecenter TopSafe.
Ifølge rådmanden burde det slet ikke kunne lade sig gøre at “genåbne” et skandaleramt tilbud.
- Når man som myndighed lige har lukket noget, og det præcist samme vil genåbne, bør man tage fat på ministeren og ministeriet og høre; er det det rigtige, vi gør her?
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for Socialtilsyn Midt. De ønsker ikke at kommentere på rådmandens kritik.
Har kvinder på centeret
Ifølge Christoffer Lilleholt har Odense Kommune på nuværende tidspunkt kvinder på krisecenteret – men fordi kvinderne frit kan vælge krisecenter uden kommunens godkendelse eller accept, er handlemulighederne begrænsede.
- Når de (krisecenteret, red.) har godkendelsen fra tilsynet, så kan de sådan set drive det (tilbuddet, red.) ud fra de præmisser, de har fået godkendelse til. Vi har meget svært ved at gøre andet end at betale den regning, der kommer, forklarer han.
Det er altså afgørende for kommunerne, at de kan stole på tilsynets vurderinger.
- Vi kører efter de her tilsyn, for det er det eneste vejledningsmateriale, vi har i dag. Men både medieomtale og vi selv har afdækket en del gange, at bare fordi du har godkendelse af et tilsyn, er det ikke nødvendigvis et sted, vi kan stole på, siger han og understreger, at man ikke kan skære alle private tilbud over en kam:
- Der er også mange, der gør det rigtig godt, men der er også en væsentlig del af det private marked, som bare kører fuldstændigt som de har lyst.
Socialtilsyn Midt har ikke ønsket at kommentere på kritikken af den konkrete sag, men skriver følgende:
“Socialtilsyn i Danmark godkender nye tilbud efter de til enhver tid gældende regler. Hvis et tilbud ikke lever op til reglerne, så får de et afslag.
Hvorvidt lovgivning skal ændres eller ej er en kontinuerlig drøftelse, som blandt andet kan tage udgangspunkt i konkrete sager.”
Vil retsforfølge
For rådmanden er der ingen tvivl om, at sagen om TopSafe Krisecenter og TimeOut Fyn kalder på handling.
- Vi har sendt en skrivelse på det generelle område til ministeren for at sætte det under lup, fordi vi synes, der er nogle steder, hvor det ikke giver mening. Det er også et forsøg på, kan vi få nogle bedre rammer for at komme efter de her steder efterfølgende, siger han.
For hvis ikke kommunerne kan forlade sig på, at tilsynet er godt nok, bør de have andre handlemuligheder, mener Christoffer Lilleholt
I oktober meldte han ud, at han ville undersøge, om Odense Kommune kunne kræve de omkring 7,5 millioner kroner tilbage, de har betalt for kriseramte kvinder og børns ophold på TimeOut Fyn.
- Hvis vi havde bygget en skole og kun havde fået halvdelen af de klasselokaler, vi havde aftalt, så havde vi lagt sag an mod byggefirmaet, men på det specialiserede socialområde gør man det aldrig, og det giver ikke nogen mening, siger han og fortsætter:
- Det er min klare intention, at så snart vi føler, vi har beviser nok, så skal vi starte en retssag mod nogle af de steder, som vi har betalt væsentlige millionbeløb til, men som ikke altid har leveret det, vi har aftalt. Men det kræver, at vi kan bevise det, og det er den store udfordring.
Odense Kommune oplyser, at man under sit seneste tilsyn med krisecenteret har tilbudt borgerne at komme til et andet sted, og at man har skærpet opmærksomhed omkring tilbuddet. Indtil videre har man ikke fundet anledning til kritik.
Bliver sat op i medierne
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken af det nye krisecenter for indehaveren, Kurt Vindeløv.
Rådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt er svært utilfreds med, at Odense Kommune har borgere hos jer, for han er meget bekymret for det personsammenfald der er i det nye TopSafe som i TimeOut fyn. Hvad tænker du om det?
-Det har jeg jo nok samme holdning til, som alle andre mennesker har. Sådan som I skriver om det, bliver det sat op i medierne, det kan vi ikke lave om på, vel?
Det er altså ikke dig, der har handlet naivt og uagtsomt, det er mediernes dækning af det, der er problemet?
- Vi kan jo hurtigt blive enige om, at jeg også tager afstand. Set i bakspejlet, er der mange ting, jeg også først har opdaget efterfølgende. Jeg kendte overhovedet ikke noget til TimeOut før årsskiftet. Alt kom i stand fra januar.
Myndigheder er magtesløse: Tilsyn gav grønt lys til omstridte bostedsbosser
En redegørelse til Socialministeriet afslører, at socialtilsynet ikke havde andet valg end at give omstridt krisecenter lov til at fortsætte i stort set samme konstellation, som da det blev tvangslukket sidste år.
Socialtilsyn Midt var bundet på hænder og fødder, da selskabet TopSafe Krisecenter ApS for tredje gang indsendte et budget for at få godkendelse til at drive krisecenter i samme lokaler som det tvangslukkede TimeOut Fyn i Søndersø.
Det fremgår af en redegørelse fra Socialtilsyn Midt til Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i kølvandet på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af det tvangslukkede krisecenter.
Forstå sagen - Bostedsbossernes ta' selv bord
”Bostedsbossernes tag-selv-bord”, er en serie, hvor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende undersøger forholdene i den private bostedsbranche på Fyn. Sammen ser vi nærmere på de bagmænd, for hvem det at drive bosted tilsyneladende handler mere om at berige sig selv på skatteborgernes regning end det handler om at varetage omsorgen for samfundets mest udsatte borgere.
Undervejs har vi fortalt historien om Ida Kruse og Alex Jensen: To unge mennesker, der begge har oplevet alvorligt omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård – et bosted, hvor en 18-årig beboer i juli endte med at miste livet efter et kritisabelt forløb.
Vi har hørt fra Bolette Sørensen, der ikke fik den nødvendige hjælp, selvom hun blev tiltagende selvmordstruet på bostedet Mellemstoppet i Odense – på trods af stedets store millionoverskud af kommunale penge.
Vi har talt med voldsramte Mie, der boede på det nu tvangslukkede TimeOut Fyn – hvor direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki kørte i luksusbiler og hev lønning i ministerklassen ud til sig selv, mens kvinder mistrivedes
Den samme direktør og søn, der senere stiftede pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor "Sara" og "Isabella" senere kunne fortælle om kritisable arbejdsvilkår og manglende løn.
Senest har vi kunnet fortælle, at netop Morten Lohmann Lauritzen og sønnen Nikki Lohmann Laurtizen har tætte forbindelser til et nyåbnet krisecenter i Søndersø, som i dag bliver drevet af natklubejer Kurt Vindeløv.
Afdækningen har allerede haft en række konsekvenser:
Den Lille Gård er blevet lukket efter voldsom kritik fra tilsynet,
Ministeren har flere gange stået skoleret i Folketinget og svaret på samråd og ministerspørgsmål
Rådmand i Odense Kommune vil nu kræve pengene tilbage fra bagmændene bag omstridt krisecenter
Socialtilsynet har selv foreslået lovændringer, der kan slå ned på bostedsejerne
Af forløbet fremgår det, at tilsynet blev nødt til at godkende natklubejer og ejendomsinvestor Kurt Vindeløvs planer for TopSafe Krisecenter - på trods af, at hans første to budgetter indeholdt en række “uvedkommende udgifter“, hvorfor tilsynet ikke mente, at ejeren ville kunne “forvalte offentlige midler forsvarligt”.
- Der antydes undervejs i redegørelsen, at det her handler om, at de (krisecentrets ledelse, red.) vil berige sig selv. Og det kan det meget vel være, siger professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh.
Kurt Vindeløv afviser kritikken og understreger, at han i dag driver krisecentret sparsommeligt.
Socialtilsyn Midt forklarer overfor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at udarbejdelsen og indholdet af redegørelsen er “normal praksis”.
Budgetterede med millionoverskud
I redegørelsen beskriver Socialtilsyn Midt hele forløbet med godkendelsen af det nye topsikrede krisecenter, herunder at man to gange afviste budgetterne, før der blev givet godkendelse.
- Når man ikke i første omgang kan finde ud af at budgettere korrekt, får man vejledning fra Socialtilsynet. Til sidst ender de med et budget, der kan godkendes, og så får de det godkendt, siger Per Nikolaj Bukh og tilføjer:
- Der er ikke nogen regler for, hvor mange gange man kan lade sig vejlede her.
Blandt andet budgetterede den nyslåede krisecenterejer Kurt Vindeløv indledningsvist med et overskud på 2,1 millioner, hvilket svarer til mere end 10 procent af krisecentrets forventede omsætning. Noget, Per Nikolaj Bukh kalder “helt hen i vejret”, da man slet ikke må budgettere med så høje overskud i sociale tilbud.
Kurt Vindeløv understreger overfor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at det eventuelle overskud skulle fungere som en “buffer”, hvis krisecentret ikke kørte rundt, og at han i det godkendte budget har budgetteret med “nul kroner” i overskud.
Derudover bemærker Socialtilsyn Midt i redegørelsen, at man tidligt opdagede slående ligheder mellem TopSafe Krisecenter og det Tvangslukkede TimeOut Fyn, hvor direktøren og hans søn tjente millioner på udsatte kvinder.
Millioner på kontoen og dyre biler: Far og søn tjente kassen på kvinder i krise – skatteborgerne betalte
Det var en yderst favorabel forretning for Morten Lohmann Lauritzen at åbne krisecentret TimeOut Fyn. Her tjente han og hans søn store penge, mens de kørte rundt i dyre biler betalt af skatteborgerne.
Det kan give både millioner på bankkontoen og dyre biler i garagen at åbne et socialt tilbud i Danmark.
En aktindsigt, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, viser, at den tidligere dørmand Morten Lohmann Lauritzen og hans søn har tjent millioner på at drive det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn. Samtidig har de begge kørt i milliondyre luksusbiler leaset gennem krisecentret.
- Den her sag lyder helt grotesk i mine ører, siger næstformand i FOA, Thomas Enghausen.
Dokumentationen bag de vilde beløb
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har gennem Socialtilsyn Syd fået aktindsigt i direktør Morten Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023. Herudover har vi fået indsigt i Nikki Lohmann Lauritzens lønsedler for henholdsvis november 2022 og maj 2023.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har også fået indsigt i de indgåede flexleasingkontrakter på henholdsvis en Mercedes S500 Cabriolet og en Audi SQ7.
Kontrakterne viser, at den leasede Mercedes kostede 200.000 kroner i førstegangsydelse, og at der var en månedlig leasingydelse på knap 10.000 kroner. Bilen har altså sammenlagt kostet skatteyderne næsten 320.000 kroner inklusiv moms i løbet af de 12 måneder, kontrakten løb over.
Også Audien var en dyr affære. Den kostede 175.000 kroner i førstegangsydelse, og der var en månedlig leasingydelse på knap 4300 kroner.
Den kostede altså knap 227.000 kroner inklusiv moms i de 12 måneder, som kontrakten løb over.
Af lønsedler fra TimeOut Fyn fremgår det, at Morten Lohmann Lauritzen fra januar til maj 2023 havde en skattepligtig indtægt på 572.000 kroner som direktør - svarende til 114.000 kroner om måneden i gennemsnit. Omregnet til en årsindtægt svarer det til knap 1,4 millioner kroner.
Også sønnen Nikki Lohmann Lauritzen tjente gode penge på farens krisecenter. Af hans lønsedler fremgår det, at han fra januar til november 2022 havde en skattepligtig indkomst på 1,27 millioner kroner. Det svarer til et månedligt beløb på over 115.000 kroner.
Dermed havde far og søn sig hver især en indtægt der nærmede sig vederlaget til flere af landets ministre.
Krisecentret blev lukket af Socialtilsyn Syd i oktober 2023, efter direktøren havde indgået en ti år lang uopsigelig kontrakt med sønnens vagtfirma. En aftale, der kunne koste op mod 162 millioner skattekroner.
Milliondyre firmabiler
Det var dog ikke kun de tårnhøje lønninger på krisecentret, som far og søn kunne nyde godt af. TimeOut Fyn havde leasingkontrakter på flere biler, hvoraf far og søn havde hver deres firmabil.
Blandt andet leasede far og søn en Mercedes S500 Cabriolet og en Audi SQ7. To biler, der fra ny begge koster over en million kroner.
Spørger man næstformand i FOA, Thomas Enghausen, er det decideret "grotesk", at Morten Lohmann Lauritzen og hans søn har fået udbetalt så høje lønninger og har kørt rundt i milliondyre luksusbiler for offentlige midler.
- Det er hverken første eller sidste gang, jeg hører om sådan en sag, og det her viser præcis, hvad der er galt på området. Det virker overdrevet, at man skal have de lønninger og de biler på et krisecenter af den størrelse. Så er man altså velbetalt, mener han.
FOA foreslår, at eventuelle overskud på bosteder, krisecentre og lignende i fremtiden ikke skal kunne trækkes ud af ejerne.
Alt sammen for at beholde pengene der, hvor de skal bruges.
- Man må gerne lease en bil, og man skal selvfølgelig have løn. Men tingene skal jo hænge sammen. De offentlige midler skal jo som udgangspunkt gå til borgerne, i det her tilfælde kvinderne, for at hjælpe dem i den situation, de står i, siger Thomas Enghausen.
Hvorfor bringer vi historien?
I serien "bostedsbossernes tag-selv-bord" undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
TimeOut Fyn i Søndersø:
Dyr aftale mellem far og søn: Stod til at tjene op mod 162 millioner på krisecenter
Isabella måtte tørre opkast og afføring op efter andre beboere på krisecenter
Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Den Lille Gård i Bogense:
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Mellemstoppet i Odense:
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
Trods millionoverskud: Medarbejdere på bosted fik sløjfet løn under sygdom
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Ingen kommentarer
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen.
De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra den daværende daglige leder.
Hun oplyser, at hun ikke sad med til bestyrelsesmøderne, og at hun ikke havde nogen indflydelse på stedets økonomi - herunder lønninger og leasing af biler.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne for nylig fortælle, at Morten Lohmann Lauritzen og hans søn efter tvangslukningen af TimeOut Fyn startede en ny virksomhed i samme selskab - nemlig det erotiske overvågningskoncept "Mansion Voyeur".
Det fremgår også at der i budgetforslagene er omkostninger til at overtage en række leasingkontrakter fra det udskældte krisecenter TimeOut Fyn, samt at bestyrelsesformanden og den daglige leder fra det tvangslukkede tilbud går igen.
- Jeg tror, tilsynet har været meget tvivlende på deres (TopSafe Krisecenters, red.) reelle vilje til at samarbejde og deres egentlige motiver bag det her, forklarer Per Nikolaj Bukh, men understreger samtidig:
- Jeg mener, at Socialtilsynet har gjort det, man skal, og har handlet korrekt, og deres muligheder for at stoppe det her tilbud er udtømte.
Tre lovforslag
Skulle Socialtilsyn Midt have handlet anderledes, kræver det op til flere lovændringer. Det fastslår Socialtilsyn Midt selv i redegørelsen.
Her er de tre forslag til lovændringer
"Socialtilsyn Midt ser behov for lovgivningsmæssige tiltag på følgende:
Det er kun den leder som har haft det overordnede ansvar, der kan gives karantæne, når et tilbud lukkes af socialtilsynet. Hvis socialtilsynene skulle have yderligere beføjelser til at udstede karantæne, kunne dette med fordel udvides til også at omfatte reelle ejere og bestyrelsesformænd, såfremt disse har haft afgørende betydning for socialtilsynenes vurdering af, at tilbuddets godkendelse skal bortfalde.
Socialtilsyn Midt ser behov for lovgivningsmæssige tiltag i forhold til lov om socialtilsyn §14a, da bestemmelsen hurtigt bliver illusorisk, hvis der ikke lovgivningsmæssigt etableres en mulighed for, at oplysninger om, hvem der er underlagt lederkarantæne, gøres tilgængelige. Der bør efter vores opfattelse etableres en database, hvor alle tilbud, underlagt socialtilsynets tilsynskompentence, samt alle fem socialtilsyn kan indhente oplysninger om lederkarantæne.
Herudover ser Socialtilsyn Midt behov for et lovgivningsmæssigt tiltag, som gør de tmuligt at afvise en ansøgning om ny-godkendelse af et tilbud, hvis tilbuddet har tungtvejende lighedstegn med et tilbud, hvor der tidligere er truffet afgørelse om ophør af godkendelsen. Det kunne eksempelvis være en hjemmel til, at socialtilsynet kan afvise at behandle en asøgning om ny-godkendelse, hvis der er betydelige sammenfald i ledelse, fysiske rammer, samt personale- og målgruppe for et allerede ophørt tilbud."
Kilde: Socialtilsyn Midts redegørelse til ministeren.
Socialtilsynet nævner blandt andet, at man på nuværende tidspunkt ikke kan give hele ledelsen – herunder bestyrelsesmedlemmer og daglige ledere - karantæne. Faktisk er reglerne sådan, at det kun den overordnede leder, der kan sanktioneres.
Og selv hvis en leder har fået karantæne af et af landets sociale tilsyn, har andre socialtilsyn ikke adgang til de oplysninger, medmindre de aktivt bliver delt mellem tilsynene.
Derfor foreslår Socialtilsyn Midt blandt andet en national database over ejer- og ledelseskarantæne, som alle tilsynene har adgang til.
- Det giver rigtigt god mening, og det må næsten være en politisk forglemmelse, at det ikke allerede er indført, siger Per Nikolaj Bukh.
Socialtilsyn Midt foreslår i redegørelsen yderligere to lovændringer, som kunne have givet dem mulighed for at agere anderledes.
- Socialtilsynet virker frustreret over, at det ikke har flere muligheder, og så beder de jo egentlig ministeriet om at lave nogle bedre regler, så man undgår sådan nogle situationer her, siger Per Nikolaj Bukh.
Socialminister kræver redegørelse om bostedsbosser
Dørmand Morten Lohmann Lauritzen og hans søn drev det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn og tjente millioner af kroner, samtidig med at de begge kørte i milliondyre luksusbiler leaset gennem krisecentret.
Alt imens levede kvinder, som i forvejen var i krise, under stærkt kritisable forhold, viser Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyns afdækning af sagen.
Det har fået Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til at bede om en redegørelse for sagen, skriver hun til medierne:
- Jeg kender ikke de konkrete omstændigheder i sagen om det nu lukkede krisecenter Time Out Fyn, men jeg har fulgt dækningen i pressen. Hvis der som beskrevet har været tale om misbrug af penge, som skal hjælpe udsatte kvinder i nød, så er det selvfølgelig dybt kritisabelt og noget jeg tager meget alvorligt. Jeg har netop bedt om en redegørelse fra socialtilsynet om sagen.
Normal praksis
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med Socialtilsyn Midt, der forklarer, at det er normal praksis, at ministeriet efterspørger en redegørelse. Derudover understreger tilsynschef Ulla Bitsch Andersen, at man har de nødvendige værktøjer til at sætte ind.
Når man læser redegørelsen, ligner det et nødråb fra Socialtilsyn Midt for at kunne stoppe "suspekte" tilbud fra at fortsætte. Hvad tænker du om det?
- Det er et svar på et standardspørgsmål fra ministeriet i denne type henvendelser. Det er således ikke et nødråb, men forslag til, hvad der eventuelt kunne gøres, hvis lovgivningen på området skal ændres, svarer tilsynschef Ulla Bitsch Andersen på mail.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Ministeriet oplyser, at hun ikke har mulighed for at stille op til interview, og ikke ved, hvornår hun får tid til at stille op.
Kurt Vindeløv har ingen kommentarer i forhold til Socialtilsyn Midts redegørelse, men bekræfter, at han ændrede i budgetterne for at kunne opnå godkendelse fra tilsynet.
Han tilføjer, at krisecentret bliver drevet sparsommeligt, at han har budgetteret med “nul kroner” i overskud i tilbuddets seneste budget. Desuden understreger han, at han har fuld tillid til den ledelse og bestyrelse, der er på TopSafe i dag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her