Morten Nielsen

mori@tv2.dk

24. nov. 2024 kl. 9:01
Fyn

Vandet smadrede Anders’ hus – nu vil politikere bygge millionprojekt rundt om hjørnet

LYT
Del

Havneområdet i Assens har været oversvømmet adskillige gange. Men borgmesteren ryster ikke på hånden med nyt byggeri.

Vandet havde været en hovedpine igennem flere år.

Men sidste efterår gik det for alvor galt i Anders Møller Jensens sommerhus.

- Det var ikke morsomt, konstaterer han.

For da stormfloden ramte det sydlige Fyn i oktober 2023 trængte havvandet ind i hans sommerhus ved Næshusene i Assens.

Både gulve, paneler, bunden af køkkenet og gipsvægge var ødelagte og skulle skiftes ud. En regning på omkring 100.000 kroner, fortæller han.

Privatfoto

Mens han og de andre husejere på næsset drømmer om et nyt dige, der skal beskytte deres huse fra år 2005 mod vandet - har politikerne i Assens lagt planer om et nyt stort millionprojekt kort derfra.

Vil bygge havudsigt på kajen

I årene, der kommer, skal den gamle industrihavn nemlig omdannes til en attraktiv marina med boliger med havudsigt.

- Vi vil have en havn, hvor der er restauranter, bibliotek og Kulturkajen. Museet derovre, hotel der, en færge der og et værft der. Det kan vi godt lide, siger borgmester Søren Steen Andersen(V), mens han peger rundt.

Det selvom vandet adskillige gange har stået op over havnekajen netop her i området. Senest under stormfloden sidste år.

Arkivfoto: TV 2 Fyn

Men selvom sommerhusejere og husejere i området har måtte kæmpe for at holde vandet væk, ryster borgmesteren ikke på hånden med det nye projekt. For der skal ’bygges klogt’ og med den viden i baghovedet, som man ikke havde tilbage i 2005.

- Det er det, vi skal lære af. Derfor så, når vi bygger derovre, så starter vi i en højere kote(højde over normal vandstand, red.), siger Søren Steen Andersen(V) og illustrerer med hænderne, at boligernes sokler vil være højere.

Martin Lykke Hansen/TV 2

Men hvorfor overhovedet bygge i et område, hvor der er en risiko? Hvorfor ikke bygge et sted hvor det er sikkert?

- Folk vil gerne bo ved vand. Og så længe man sikrer sig godt ved at bygge klogt i den rigtige kotehøjde, og også tænker det nye byggeri ind som en barriere mod vandet for den bagvedliggende by, så redder du faktisk noget mere af byen ved det. Så du kan faktisk godt bruge dem aktivt, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).

Planer om nyt i fem fynske kystbyer

Assens er blot én af mange kystbyer med planer om splinternyt byggeri ud til vandet.

En kortlægning som Arkitektskolen Aarhus har lavet af 54 kystbyer viser, at 32 kystbyer har planer om at bygge nyt i et område, som er i risiko for oversvømmelse ved en stormflod i fremtiden.

På Fyn udover i Assens også planer for mere nyt byggeri i både Nyborg, Middelfart, Kerteminde og Odense.

Men det kan indebære en risiko, hvis vi som samfund fortsætter med den tendens, lød det lørdag fra en række eksperter, som TV 2 Fyn og TV 2 har talt med.

For jo mere værdi i risikable områder, jo større kan regningen ende med at blive, hvis sikringen ikke holder.

- Det er jo ikke nemt. For kommunerne har faktisk nogle interesser i at udvikle de her arealer. Det er attraktive byggegrunde, og det(nyt byggeri, red.) kan tiltrække ressourcestærke skatteborgere til kommunen, siger Ole Fryd, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning samt Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet.

Eksperter efterlyser national plan

Derfor efterlyser han og en række andre eksperter en plan for nyt byggeri i vandkanten.

- Der skal udstikkes nogle nationale retningslinjer for: Hvor tæt på kysten kan man bygge, og hvordan er risikovurderingen, når man bygger?, siger Lasse Bech, phD ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Svante Lyngsie

Ifølge Ole Fryd er den nuværende lovgivning på nogle områder med til at legitimere, at man bygger mere og mere i nogle risikoområder.

- Aktuelt er der en lovgivning, som gør, at man godt må bygge i oversvømmelsesudsatte områder, så længe man laver afværgeforanstaltninger. Man kunne godt kigge på den lovgivning og se, om den er lidt for lempelig i forhold til den risiko, som vi reelt set kigger ind i, siger Ole Fryd.

Borgmestre efterlyser plan for kystsikring

Men det er ikke nødvendigvis, hvad borgmesteren i Assens ønsker sig.

- Når man laver statslige retningslinjer fra Folketinget, så har man altid en iboende risiko, at de bliver rigide. Så hellere lade det være op til dem, der lokalt har styr på, hvad der foregår. Og igen - en pensionskasse eller andre investorer investerer altså ikke i noget, der er i risiko for at bliver oversvømmet og ødelagt, siger Søren Steen Andersen(V).

I Kerteminde Kommune er nye boliger allerede skudt op på havnefronten på Nordre Havnekaj, og der er planer om mere nyt byggeri i nærheden på den nuværende busholdeplads.

Svante Lyngsie

Her ser borgmesteren hellere en plan fra Christiansborg for at beskytte de ældre byggerier.

- Jeg synes jo egentlig, at vi selv har tænkt os om ved at bygge i en kote, der er høj, så vi fremtidssikrer. Jeg vil hellere have, at Christiansborg bruger deres kræfter på at give os de muligheder, der skal til for, at vi kan holde vand væk, siger Kasper Ejsing Olesen(S).

Et ønske som bliver delt i Assens.

- Det har vi jo tilfælles med alle mulige andre danske byer, siger Søren Steen Andersen(V).

Nervøs for vinteren

På den anden side af havnen håber sommerhusejer Anders Møller Jensen, at lang tids arbejde snart ender ud i bedre beskyttelse mod vandet ved næsset.

- Vi håber jo stadig, at staten vil give et tilskud af den pulje, de har afsat. Det er kommunen i gang med at søge. Kommunen bliver part i det, og vi bliver part i det, og vi (husejere, red.) kommer til at betale pænt beløb. Det er der ikke tvivl om, siger Anders Møller Jensen.

Han er nervøs for månederne, der venter.

- Vi frygter måske lidt den kommende vinter, fordi der har vi ikke nogen sikring. Og så håber vi meget på, at planen holder, så vi kan få en sikring i foråret.

23. nov. 2024 kl. 9:00
Fyn

Bygger løs i fynske havne - men nu advarer eksperter mod tendensen

LYT
Del

Syv fynske byer har bygget nyt i områder med risiko for oversvømmelse ved en stormflod i fremtiden, viser ny kortlægning. Eksperter advarer mod tendensen.

Den gamle silo blev revet ned for en håndfuld år siden.

Nu står i stedet nye, lækre boliger opført på Nordre Havnekaj i Kerteminde.

Et led i drømmen om at binde by og havn sammen, fortæller borgmesteren.

- Vi kan give nogle borgere mulighed for at kunne bo så tæt på vandet – med det liv, der er på en havn i 2024, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).

Men det er en del af en tendens, som det er tid til at hive i bremsen på.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, som TV 2 Fyn og TV 2 har talt med.

Kystbyer har bygget i oversvømmelsestruede områder

Det kommer efter, at en gruppe arkitekter hos Arkitektskolen Aarhus har lavet en kortlægning af 54 danske kystbyer. 

Den viser, at alle 54 kystbyer inden for de seneste 14 år har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, som kan være i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Blandt dem er syv fynske byer. Nemlig Assens, Faaborg, Svendborg, Nyborg, Odense, Middelfart og Kerteminde.

Grafik: Anders Kammersgaard

Men eksperter advarer altså nu mod tendensen rundt i landet.

- Risikoen er jo, at vi samfundsøkonomisk bygger og etablerer nogle ting, som har en utrolig kort levetid, siger Rikke Lybæk, lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på RUC.

- Over mange år ender vi jo med at bygge mere og mere værdi op både socialt og økonomisk. Så hvis der er en oversvømmelse, bliver konsekvenserne meget større, siger Lasse Bech Knudsen, phD ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Hyppigere oversvømmelser i fremtiden

Nye beregninger fra DMI viser, at vi i fremtiden hyppigere vil opleve 100-årshændelser, som den der ramte den sydlige dele af Fyn sidste efterår.

Det kan ifølge beregningerne komme til at ske hvert andet til tredje år i slutningen af dette århundrede.

Gerda Andersen bor til leje i et nyt byggeri på Nordre Havnekaj i Kerteminde. Du kan høre mere fra hende i videoen længere nede i artiklen.

Er bygget til fremtiden, siger borgmester

Men i Kerteminde har de tænkt sig om, lyder det fra borgmesteren.

- Soklerne er forhøjet op til det, der hedder kote 2,2. Det vil sige, at du skal rigtig lang tid frem, og de allermest dystre udsigter skal gå i opfyldelse, hvis der skulle komme vand ind, siger Kasper Ejsing Olesen.

Kerteminde om 50-75 år

I en nylig rapport fra DTU og SDU står det klart, at Kerteminde ser ind i en fremtid, hvor op imod 3.000 borgere angiveligt risikerer at blive midlertidigt hjemløse i en stormflod i slutningen af dette århundrede, hvis ikke der gøres noget for at klimasikre.

Desuden spås det, at op mod 55% procent af erhvervsbygninger, flere skoler og daginstitutioner samt kritisk infrastruktur kan oversvømmes - med skader for op mod 1,4 milliarder kroner til følge.

Kerteminde er jo et udsat område, når det kommer til oversvømmelser. I det lys; hvorfor vælger I så at placere nyt byggeri helt ned til vandet?

- Det er jo, fordi det her allerede er en del af byen. Der ligger allerede nogle andre ting, så det er jo ikke et område, der vil gå væk, siger Kasper Ejsing Olesen.

Nye huse er sikre, men byen skal beskyttes

Borgmesteren understreger, at de nye huse er bygget klimasikkert. Til gengæld håber han på hjælp fra Christiansborg til at beskytte byens ældre huse mod vandet.

- Det er jo fuldstændig rigtigt, at det her er et område – eller at Kerteminde er et af de steder - hvor der vil ske nogle ting, hvis eller når vandet stiger. Derfor har vi også bedt Christiansborg-politikerne om at give os nogle håndtag. Et håndtag kunne være, at klimatilpasnings-projekter lå uden for anlægsrammen, siger Kasper Ejsing Olesen.

Den såkaldte anlægsramme sætter fra statens side et loft for, hvor mange penge en kommune må bruge det enkelte år på for eksempel byggeri og vedligehold.

I kunne have placeret det her byggeri så mange andre steder. Hvorfor skal der ligge boliger lige her ned til vandet?

- Det er svært at lægge de her boliger andre steder, når vi nu havde et ønske om at bringe havn og by sammen. Så er det rigtig, rigtig svært at lægge dem et andet sted, siger Kasper Ejsing Olesen.

Du kan se mere i videoen her:

Svært at regne fremtiden ud

Men selvom der vil være steder, hvor det godt kan give mening at bygge i vandkanten, ændrer det ikke på eksperternes advarsel mod den generelle tendens i de mange kystbyer:

Jo mere værdi på havnene, jo større bliver regningen, hvis sikringen ikke holder vand i fremtiden.

- Det vil være en meget stor samfundsomkostning på sigt, hvis man fortsætter ukritisk med den her tilgang. Så som en start bør man overveje, hvordan vi bygger i vores kystområde, og om vi skal bygge i vores kystområder, siger Ole Fryd, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning samt Landskabsteknologi på Københavns Universitet.

Men kommunerne bruger jo rigtig meget energi på at indtænke i deres byggerier, at vandet kommer til at stige. Hvorfor er det ikke nok?

- Vi planlægger under nogle scenarier, hvor det er meget svært at regne ud, præcis hvor meget vand der kommer i fremtiden, siger Lasse Bech, phD ved Institut for Kultur og Samfund, AU.

- Tendensen er, at vi bliver overrasket gang på gang over, hvor hurtigt klimaeffekterne træder ind, siger Ole Fryd, KU.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her