Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

10. klassecenter reagerer på anbefalinger om lukning

- Sidste år sendte vi 39,8 procent af vores elever videre til en erhvervsuddannelse. Vi løfter den del af det, og det gør man generelt på alle de her 10. klassecentre rundt omkring i Danmark.

Sådan lyder det fra afdelingslederen på Assens 10. Klassecenter, Claus Bagger, efter, at det er kommet frem, at Reformkommissionen anbefaler, at man underviser i mere praktiske fag på 10. klasserne.

Claus Bagger understreger, at han ikke har set den endelige rapport, men umiddelbart har han svært ved at se, at en ændring af 10. klasserne vil sende flere elever over i håndværksfagene.

- Jeg kan se, at de unge, vi får her på stedet, de har i den grad brug for et modnings-år, og et år hvor de kan få et faglig løft og blive afklaret. Det er, hvad end man tænker, hvilke former for gymnasier der er, eller hvilke former for erhvervsuddannelser der er. Der er 140 forskellige erhvervsuddannelser, og det er svært at finde ud af, hvad der er det rigtige for den enkelte, siger han.

Reformkommissionen præsenterer onsdag i denne uge sit forslag til børn og unges vej gennem uddannelsessystemet.