10 måneders fængsel til sygehjælper

En kvindelig sygehjælper fra Gislev blev onsdag aften idømt 10 måneders fængsel for at have franarret en ældre plejehjemsbeboer en kvart million kroner. Kvinden blev kendt skyldig i både underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.

-

Kvinden, der var ansat på plejecentret i Gislev, misbrugte en fuldmagt fra den ældre mand til at lænse hans bankkonto for 275.000 kroner.

Den omfattende svindel blev ført opdaget, da manden døde, og hans pårørende undrede sig over, at der ikke var penge tilbage til at betale for kisten.

I byretten i Svendborg blev den 39-årige kvinde kendt skyldig i alle anklager og idømt 10 måneders fængsel. De 4 måneders fængsel blev dog gjort betinget, hvilket betyder at kvinden kan nøjes med at afsone seks måneders fængsel.

\"Jeg er meget tilfreds med dommen. Kvinden har begået et utroligt groft misbrug af sin stilling, og den hårde dom viser, at den slags kan vi ikke acceptere\", siger anklager Niels Henrik Kromann.

Kvinden udbad sig betænkningstid til at beslutte om hun vil anke dommen til landsretten.

Oversigt

    Oversigt