13-årig pige budt ind i fremmeds bil

Assens Politi leder efter en 50-60 årig bilist, der torsdag eftermiddag henvendte sig til en 13-årig pige på Faaborg-egnen.

-

Assens Politi leder efter en 50-60 årig bilist, der torsdag eftermiddag henvendte sig til en 13-årig pige på Faaborg-egnen.

Pigen var tæt på sin bopæl, da hun pludselig blev kontaktet af en fremmed mand i en bil på Knoldsborgvej. Manden spurgte om vej, og opfordrede efterfølgende pigen til at sætte sig ind i bilen. Den 13-årige pige afslog dog tilbuddet og cyklede hjem. Her underrettede hun sine forældre om episoden, og de tog kontakt til politiet.

- Der er ikke sket noget ulovligt, men sådan en episode er moralsk forkert, og kan sætte nogle uhyggelige tanker i gang. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med manden eller med vidner der har set optrinnet, siger Hans Henrik Hansen fra Assens Politi.

Assens Politi understreger, at der ikke er sket en krænkelse af pigen, og kan ikke udelukke, at manden kan have haft reelle hensigter.

Oversigt

    Oversigt