13 snuppet for spritkørsel på 24 timer

På bare et døgn fik Fyns Politi stoppet og anholdt 13 personer for spirituskørsel på Fyn. En mand pustede sig til en promille på 2,42.

Så er man fuld

Seks knallertkørere og syv bilister måtte en tur på stationen for at aflevere en blodprøve efter de var blevet stoppet på vejen af patruljer fra Fyns Politi.

- Det er temmelig mange og langt over det normale, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Ifølge politiet var det en række tilfældigheder og banale færdselsuheld der førte til de mange anholdelser mellem onsdag og torsdag morgen.

En mandlig bilist fra Odense blæste under voldsomme protester sig til en promille på 2,42.

- Så er man altså fuld, lyder det fra vagtchefen, der fortæller, at der generelt var "gode" promiller imellem de anholdte.

De 13 spritkørsler blev noteret over det meste af Fyn. Seks kom fra Odense, tre fra Svendborg, mens der blev anholdt en enkelt i henholdsvis Middelfart, Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde.

Oversigt

    Oversigt