150 bud på nyt kommunenavn

Interessen for at finde et navn til den nye midtfynske kommune har været stor. 150 borgere har indsendt mere eller mindre fantasifulde navne til den nye kommune, som får sit navn onsdag eftermiddag.

-

Interessen for at finde et navn til den nye midtfynske kommune har været stor. 150 borgere har indsendt mere eller mindre fantasifulde navne til den nye kommune, som får sit navn onsdag eftermiddag.

Den Fynske Alpe kommune, Carl Nielsen Kommune eller Arreskov Kommune? Der er nok af forslag at vælge imellem, når politikerne senere onsdag skal finde det rette navn til storkommunen.


Skal kommunen hedde Guldager?

Den nye storkommune bliver en fusion mellem Ringe, Årslev, Broby, Ryslinge og Faaborg, og kommunen får 50.000 indbyggere og bliver arealmæssigt den største på Fyn.

Politikerne har på forhånd afgjort at centraladministrationen og borgmesterkontoret får hjemsted i Ringe. Derfor synes mange i Faaborg, at den nye kommune bør tage navn efter den gamle købstad  Faaborg.

En anden borger mener at kommunen bør hedder Pentakom. Det har ikke så meget med det amerikanske forsvarsministerium at gøre, men er en henvisning til at samarbejdet består af fem kommuner. Penta betyder fem.

En anden borger foreslår at navnet bliver sat til salg - ligesom fodboldklubben OB vil sælge navnet på Odense Stadion til en sponsor. Det forslag har dog næppe mange chancer for at få politikernes opbakning.

Borgmestrene holder møde om sagen onsdag eftermiddag.

Oversigt

    Oversigt