150 kroner i kompensation for støjhelvede

Flere hundrede beboere i Egeparken i Vollsmose har gennem de sidste fem måneder levet i et sandt støjhelvede. Dagen igennem har håndværkere arbejdet med tunge maskiner på Fyns Amts nye bygninger. Boligforeningen erkender støjproblemerne, og har derfor givet beboerne en kompensation på 150 kroner om måneden.

-


- Du kan ikke have det rart i sådan en larm, siger Louise Holst fra Egeparken

Flere hundrede beboere i Egeparken i Vollsmose har gennem de sidste fem måneder levet i et sandt støjhelvede. Dagen igennem har håndværkere arbejdet med tunge maskiner på Fyns Amts nye bygninger. Boligforeningen erkender støjproblemerne, og har derfor givet beboerne en kompensation på 150 kroner om måneden.

- Du er træt, det banker stadig oppe i hovedet på dig, når de går hjem klokken fire, siger Ghita Andersen fra Egeparken.

- Man kan ikke føre en normal samtale. Du kan ikke hygge dig, det er umuligt at ha? det rart et sted, hvor det larmer så meget. Jeg kan ikke i hvert fald, siger Louise Holst, der er nabo til byggeriet.

Det er Boligforeningen Højstrup, der står for byggeriet af de nye bygninger til Fyns Amt. Boligforeningen erkender, at der er meget store støjproblemer i forbindelse med byggeriet, og har derfor givet hver lejlighed en kompensation på 150 kr. pr. måned. Det svarer til at beboerne får en femmer om dagen for at leve i et støjhelvede.


Håndværkerne er først færdige til sommer

- Det er fuldstændig til grin. Vi bør mindst have 1000 kroner om måneden for at leve sådan her, siger Ghita Andersen.

Beboerne har nu afleveret en underskriftsindsamling til Boligforeningen for at få forhøjet kompensationen. Boligforeningen Højstrup erkender, at kompensationen ikke er særlig stor.

- Vi har ikke en kasse hvor vi bare kan finde beløb til den slags. Men jeg har selv forhåbninger om at vi finder en løsning, så vi kan forhøje beløbet, siger Henning Kirk Christensen, Direktør i Højstrup.

Byggeriet af Fyns Amts nye afdelinger forventes at være afsluttet i løbet af sommeren.

Oversigt

    Oversigt