17-årig anholdt for voldtægt

En 17-årig dreng blev søndag varetægtsfængslet til den 9. maj, sigtet for at have deltaget i en gruppe indvandrermænds voldtægt

To eftersøges stadig

En 17-årig dreng blev søndag varetægtsfængslet til den 9. maj,
sigtet for at have deltaget i en gruppe indvandrermænds voldtægt
af en 13-årig pige i Odense. Lørdag blev en 18-årig mand
fængslet i samme sag, mens yderligere to personer eftersøges af
politiet i sagen.
Begge de fængslede nægter sig skyldige i anklagerne. Den
sigtede hævdede under grundlovsforhøret i Odense, at pigen gik
frivilligt med til seksuelt samkvem med gruppen af 17-19-årige
mænd.
Overgrebet skete den 1. april, hvor pigen sammen med nogle
veninder var i byen. Men den glade aften endte med, at den lille
pige blev bragt ind i en baggård i det indre Odense, hvor hun
efter tur blev misbrugt af mændene, der blandt andet voldtog
hende og udsatte hende for anden seksuel omgang end samleje.
Politiet kunne først begynde at retsforfølge mændene, efter at
det fredag lykkedes at pågribe en af de mistænkte på et diskotek
i Otterup.

Oversigt

    Oversigt