-
En 17-årig dreng blev tirsdag dræbt, da han kørte galt på sin knallert nær Spodsbjerg på Langeland.
Den bevidstløse dreng blev fundet af en bilist i en grøftekant, og da han blev kørt til sygehuset i en ambulance, var han stadig i live. Men ved ankomsten til Rudkøbing Sygehus, blev han erklæret for død.
Svendborg Politi skal nu undersøge omstændighederne omkring ulykken nærmere, men politiet formoder, at der er tale om en eneulykke.