17-årig pige sigtes for skolebrand

En pige fremstilles i grundlovsforhør i Svendborg for brandstiftelse på Nordre Skole i Svendborg i januar.

En 17-årig pige er blevet sigtet for brandstiftelsen på Nordre Skole i Svendborg i januar.

Pigen vil her til formiddag blive fremstillet i Retten i Svendborg, oplyser politiadvokat Lars Ole Pedersen fra Fyns Politi.

Ved branden lørdag nat 29. januar blev der sat ild til nogle kælderlokaler.

Nogle pædagoger og elever overnattede på skolen, men dog ikke i samme fløj som gerningsstedet.

Branden gik blandt andet ud over håndarbejdslokalet og et socialpædagogisk værksted.

Anklageren forventer, at han muligvis vil begære forbud mod at referere fra retsmødet, skriver Lars Ole Pedersen i en pressemeddelelse.

Oversigt

    Oversigt