To 17-årige drenge fængslet for trusler på livet og blufærdighedskrænkelse

To 17-årige drenge fra Odense bliver søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør efter at de natten til lørdag var på togt i det indre Odense. Drengene forulempede en ung kvinde og stjal en knallert.

De to 17-årige drenge passede klokken 3.40 et ungt par op i Vestergade. Den ene af gerningsmændene rev kvindens kjole i stykker og begyndte at tage hende på ballerne. Da parret gjorde modstand blev de truet på livet med en kniv.

De to knægte stak af, men politiets hunde sporede dem senere til Munke Mose i Odense. Her fandt politiet ud af, at de også havde stjålet en knallert.

De to 17-årige blev anholdt, og søndag blev de fremstillet i grundlovsfør sigtet for tyveri, blufærdighedskrænkelse og trusler på livet. Dommeren valgt at varetægtsfængsle begge i 4 uger.

Oversigt

    Oversigt