I det fynske folks tjeneste

2. runde af Danish Darts Challenge

Fynboen Per Skau ligger i front, når 2. runde af Danish Darts Challenge søndag løber af stablen i Odense.

Danish Darts Challenge havde premiere 7. februar i Odense, og dysten står mellem landets seks bedste dartspillere. 

Blandt deltagerne er Per Skau fra Assens, der efter en lang pause fra dart, nu igen er at finde i eliten. I første runde bragte han sig suverænt i spidsen, og har påtaget sig favoritrollen før 2. runde søndag. 

Danish Darts Challenge består af tre indledende runder, og en semifinale og finale 13. marts, hvor kun de fire bedste fra de indledende runder kvalificerer sig. 

Du kan følge med i 2. runde af Danish Darts Challenge her fra søndag klokken 13. 

Danish Dart Challenge bliver spillet i Odense hos Jysk Fynske Medier - i første omgang for et indbudt publikum. Jysk Fynske Medier er også medarrangør af den nye turnering, og står for livetransmissionen.