20-årig alvorligt såret efter knivoverfald

En 20-årig mand er alvorligt såret efter et voldsomt overfald i Odense, hvor han blev stukket 13 gange i ryggen med kniv.

- Han er uden for livsfare efter drabsforsøget, oplyser Fyns Politis vagtchef, Erik Halkjer. Den unge mand er indlagt på Odense Universitetshospital med indre blødninger.

Politiet fik ved 21-tiden søndag aften, en melding om, at en mand var ved at blive stukket ned på Carls Blochsvej nær Rosengårdcentret. Da politiet nåede frem, flygtede en gruppe på en halv snes mænd af udenlandsk herkomst, mens den 20-årige lå blødende tilbage på gaden.

Politiet har mandag afhørt ofret, og han har givet et fingerpeg på, hvilken personkreds at gerningsmanden skal findes i.

Ifølge politiet kan der være tale om et internt opgør.
- Dagen forinden havde der været uoverensstemmelser i familien, og den 20-årige var i den anledning taget fra Sønderjylland til Odense, da han blev overfaldet, fortæller Erik Halkjer.

Oversigt

    Oversigt