20-årig faldet ned fra kran

Den 20-årige mand, som blev fundet død tirsdag morgen ved Brandts klædefabrik, er død efter at være faldet ned fra en kran.

Obduktionen i går aftes kunne fastslå, at den unge mand var faldet ned fra en kran ved byggepladsen. Skaderne var så voldsomme, at de ikke kan være sket, fordi han var faldet ned i det syv-otte meter dybe hul, men altså er sket med større kraft.  

Ingen forbrydelse bag ulykken

- Obduktionen viser, at han er død af talrige indre kvæstelser, som han har pådraget sig efter fald fra meget stor højde, siger Jack Liedecke fra Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.
 
Deraf udleder politiet, at der er sket en ulykke, og at der ikke ligger nogen forbrydelse bag dødsfaldet.
 
Onsdag morgen vil politiets teknikere kigge en ekstra gang på kranen, hvorefter sagen vil blive lukket som en ulykke.

Hvorfor den unge mand er kravlet op i kranen vides ikke, men Jack Liedecke fra Fyns Politi fortæller, at byggearbejdere adskillige gange har fundet tomme pizzabakker i toppen af kranen.

Oversigt

    Oversigt