20 nye hadesider mod Lilleholt

De Frie Rebeller fortsætter chikanen mod det odenseanske byrådsmedlem Lars Chr. Lilleholt. Knapt nok var De Frie Rebellers første hadeside mod venstrepolitikeren lukket, før rebellerne åbnede flere lignende hjemmesider.

-

De Frie Rebeller fortsætter chikanen mod det odenseanske byrådsmedlem Lars Chr. Lilleholt. Knapt nok var De Frie Rebellers første hadeside mod venstrepolitikeren Lars Chr. Lilleholt lukket, før rebellerne åbnede flere lignende hjemmesider.


20 domæner
I en pressemeddelelse udsendt fredag eftermiddag skriver De Frie Rebeller:


\"En af vores største fjender Lars Chr. Lilleholt kan være helt sikker på, at uanset hvad han gør, så kan han aldrig fjerne hadesiden. Fordi at vi i hvert fald har oprettet den samme side på over 20 forskellige domæner som han aldrig ville kunne gennemskue. Hvis www.Antikap.subnet.dk ikke virker Så er det helt sikkert at www.ungekommunist.subnet.dk virker. Pressemeddelelsen er underskrevet af  Anarkistiske hilsner fra D.F.R supportgruppe .


\"Det er surt\"
På hadesiden fra De Frie Rebeller bliver Lars Chr. Lilleholt kaldt både dum, tosse, racist og derudover er der en lang brugsanvisning i, hvordan man kan gøre livet surt for lokalpolitikeren.


Lars Chr. Lilleholt blev chokeret, da han fik overbragt beskeden om de nye hadesider. \"Det er for surt, \" lød hans fåmeldte kommentar.


Siden godkendt af Sean Jacobsen
De Frie Rebeller forsvarer deres mange hjemmesider om Lars Chr. Lilleholt.


\"Han er selv en rapkæftet mand. Han har godt af at mærke modstand på sin egen krop, \" siger Sean Jacobsen, der efter eget udsagn er med i ledelsen af De Frie Rebeller.


Sean Jacobsen forklarer, at siden er lavet af rebellernes webmaster, men at han har godkendt den. Han mener ikke at siden er ulovlig eller umoralsk.


\"Lilleholt er liberal og støtter WTO, IMF og andre undertrykkende organisationer. Derfor bryder vi os ikke om ham. Vi siger ikke, at man skal chikanere Lilleholt, vi fortæller bare hvordan man kan gøre det,\" lyder Sean Jacobsens forklaring.


SOL tjekker ikke deres sider
Hadesiden ligger som den forrige på internetudbyderen SOLs server. Den første hadeside blev lukket torsdag efter en henvendelse fra Lars Chr. Lilleholt.


SOL tilbyder alle at oprette gratis hjemmesider på deres servere, og selvom brugerne skal garantere, at indholdet ikke krænker andre, så tjekker SOL tilsyneladende ikke indholdet på brugernes hjemmesider før det bliver offentliggjort.


Men ifølge Sean Jacobsen ligger hadesiden ikke kun hos SOL, men også på mange andre gratis servere rundt omkring i hele verden.


Chikane mod folketingskandidat
Det er ikke første gang, at politikere oplever chikane på internettet. Enhedslistens fynske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil blev i maj hængt ud som pornomodel på en falsk hjemmeside. Politiet fandt aldrig ophavsmanden til siden.

Oversigt

    Oversigt