32-årig fynbo sigtet for plastikposedrab

Tirsdag klokken 13 bliver en 32-årig mand fra Vestfyn fremstillet i et grundlovsforhør. Han er sigtet for drabet på en nordafrikansk kvinde. Liget blev fundet i en plasticpose på en rasteplads i weekenden.

Ifølge fyens.dk stammer manden fra Strib. Han blev anholdt mandag eftermiddag i Sønderjylland efter flere tip fra offentligheden.

- Det er to personer, der i forvejen kendte hinanden. Mere kan jeg ikke sige, fortæller Jesper Bøjgaard fra Østjyllands Politi.

Liget af kvinden blev fundet på en rasteplads i Langå, og hun blev identificeret efter politiet valgte at offentliggøre billeder af hende.

Politiet mener, at drabet skulle have været begået på mandens bopæl i Strib.

Grundlovsforhøret er klokken 13.

Oversigt

    Oversigt