33-årig anholdt efter værtshusslagsmål

En beruset mand blev lørdag sat i detentionen, efter at han havde startet et slagsmål ved James Dean i Odense.

Den seneste fase i genåbningen kan mærkes på nattelivet. Flere mennesker må være forsamlet, og det er de ifølge Fyns Politi. 

Det er dog forløbet forholdsvis roligt, at der nu igen bliver indtaget våde vare i festligt lag, men lørdag aften var der alligevel en 33-årig mand, der lader til at have fået en tår over tørsten. 

Klokken 20.39 blev der meldt til alarmcentralen om et større slagsmål på Odense-baren James Dean. 

Der var dog kun en enkelt person, der blev anholdt som følge af slagsmålet.

- Der er en person, der indleder et slagsmål, og han bliver anholdt og taget med på stationen, siger Milan Holck Nielsen, der er vagtchef ved Fyns Politi. 


Manden kan nu se frem til et forbud efter restaurationsloven, hvilket betyder, at han i en given periode ikke må komme på stedet.

Den 33-årige slipper dog for en sigtelse for vold.