3F på Sydfyn raser over regeringen

Siden december har 3F på Sydfyn startet hver eneste uge med fyringer på sydfynske virksomheder. Arbejdsløsheden er eksploderet og 3F beskylder regeringen for at se passivt til.

Mandag morgen kom så beskeden om at SSP Technologi fyrer hver tredje medarbejder, og dermed er antallet af ledige hos 3F gået fra 200 til over 600 siden august sidste år.

- Jeg er både vred og harm over at regeringen ikke tage denne krise alvorlig og sætter gang i renovering af skoler, veje, kloakker, plejehjem m.v. Jeg er forbavset over, at regeringen ikke sætte skub i investeringer i projekter til gavn for den alternative energi - herunder vindenergien. Og målløs over, at se en statsminister som farer rundt i verden for at køre sig selv i stilling til et nyt job, medens tingene "sejler" i Danmark og lønmodtagere mister deres job i tusindvis, siger formanden for 3F Sydfyn Tonni Hansen.

I følge Tonni Hansen har VKO i stedet travlt med at sørge for, at de bedst stillede i samfundet fortsat kan have råd til årgangsvinene, medens ganske almindelige lønmodtagere kan se i vejviseren efter deres job.

Oversigt

    Oversigt