3F'ere ramt af ledighed

Finanskrisen kan efterhånden mærkes rundt om på Fyn. Nye tal fra 3F viser, at industriarbejdere i Odense er hårdt ramt.

I uge 51 var næsten 19.000 3F-medlemmer på landsplan ramt af ledighed, hvilket svarer til 7 procent. 3F Odense industri er den afdeling, hvor ledigheden er steget mest sammenlignet med samme uge sidste år. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

I uge 51 sidste år havde afdelingen 5,4 procent ledige. Nu er tallet steget til 11,5 procent.

- Det undrer mig ikke, for vi er hårdt ramt for tiden, siger afdelingsformand Poul Erik Jessen fra 3F Odense Industri.

Det er virksomheder som fx Micro Matic, der er ramt af afmatningen, der primært skyldes at virksomhederne mangler ordrer.

Oversigt

    Oversigt