40-årig dømt for misbrug af adoptivdatter

En adoptivdatter blev misbrugt seksuelt i otte år af sin far, som nu skal tre et halvt år i fængsel.

I hjemmet og på køreture har en 40-årig mand haft mindst fire samlejer med sin adoptivdatter fra hun var 10 til 18 år.

Sådan lød dommen i Retten i Odense fredag, og den 40-årige mand skal nu tre og et halvt år i fængsel, skriver fyens.dk.

Manden har tilstået at have haft samlejer med pigen, men ifølge ham skete det, efter pigen var fyldt 17 år. Samlejerne skulle være betaling for narko, som manden skulle skaffe til adoptivdatteren.

Det valgte dommeren ikke at tro på. I stedet vægtede pigens forklaring bag lukkede døre i retten tungere, og den 40-årig mand er dømt efter anklagerens ønske.

Manden er også dømt for flere tilfælde af berøring og anden kønslig omgang end samleje.

Den dømte bad om betænkningstid, men vil ifølge sin advokat, Annegrete Gaarde, formentlig anke dommen, skriver fyens.dk.

Oversigt

    Oversigt