40-årig kvinde dræbt i bilulykke

Mandag aften blev en 40-årig kvinde dræbt i en bilulykke. Kvinden var passager i en Opel Ascona, der kolliderede med en Volvo på Assensvej i Nybølle vest for Ringe.

-

Mandag aften blev en 40-årig kvinde dræbt i en bilulykke. Kvinden var passager i en Opel Ascona, der kolliderede med en Volvo på Assensvej i Nybølle vest for Ringe.

Føreren af Opelen mistede herredømmet i et venstresving og røg over i den modsatte vejbane, hvor Volvoen kørte. En 11-årig pige og en 12-årig dreng, der begge var passagere i Volvoen blev hårdt kvæstede. Drengen brækkede ryggen ved ulykken, og begge er nu indlagt på Odense Universitetshospital. Vagthavende ved Svendborg Politi oplyser, at børnenes tilstand er stabiliseret. 

I alt blev fire personer kvæstet og en omkom altså ved ulykken, der skete ved 20-tiden mandag aften.

Ifølge politiet i Svendborg har føreren af Opelen formentlig kørt for stærkt. Formodningen bygger på et vidneudsagn. Bilinspektører skal nu undersøge årsagen til ulykken.

Oversigt

    Oversigt