44-årig igen anholdt i Laila-sagen

Kriminalpolitiet anholdt torsdag igen den 44-årige mand, der er sigtet for drabet på den 32-årige Laila Christensen i Korup ved Odense.

-

/ritzau/
Kriminalpolitiet anholdt torsdag igen den 44-årige mand, der er sigtet for drabet på den 32-årige Laila Christensen i Korup ved Odense, skriver Fyens Stiftstidende.

Efterforskningslederen, kriminalkommisær Per Lydiksen Laursen oplyser, at anholdelsen foregik uden dramatik.

Manden blev allerede den 16. august fremstillet i et grundlovsforhør og fængslet i fem dage, men allerede den 19. august blev han igen løsladt, fordi et vidne ikke kunne genkende ham i en konfrontation.

Hvorfor politiet nu vælger at anholde den 44-årige igen, ønsker Per Lydiksen Laursen ikke at kommentere. Men manden bliver for anden gang fremstillet i et grundlovsforhør i formiddag.

Oversigt

    Oversigt