5000 odenseanere demonstrerede på Flakhaven

Hjemmehjælpere, pædagoger, lærere og forældre var onsdag eftermiddag samlet på Flakhaven for at protestere mod Odense Kommunes budgetforlig. Mange var klædt i sort for at vise deres \"sorg\" over budgetforliget.

-

Politiet vurderede onsdag eftermiddag, at omkring 5000 demonstranter var mødt op på Flakhaven.

Demonstrationen fandt sted,  mens byrådet holdt møde indenfor.

De demonstrerende kunne både lytte til taler og musik, blandt andre var Kim Larsen og Kjukken mødt op for at bakke demonstrationen op.

Men selvom demonstrationen er den største i Odense i årevis, er det tvivlsomt om de massive protester får nogen indflydelse på politikerne. Før byrådsmødet afviste borgmester Anker Boye, at der vil blive ændret på det indgåede budgetforlig, der er indgået mellem 26 ud af byrådets 29 medlemmer.

Demonstrationen var arrangeret af de Kommunale Organisationers Sammenslutning.

Oversigt

    Oversigt