5000 vil have job i IKEA

Det nybyggede IKEA-varehus i Odense skal bruge 180 nye medarbejdere. 5000 jobsøgende har allerede sendt en ansøgning, selvom kun halvdelen af stillingerne er slået op. 

"Det er langt, langt over det forventede antal," fortæller varehuschef Anders Olsen. I øjeblikket har IKEA ti ansatte siddende i HR-afdelingen, der ikke laver andet end at læse de mange tusind ansøgninger igennem. 
 
Ansøgere til lederstillinger bliver kaldt til en personlig jobsamtale, men de øvrige ansøgere skal deltage i gruppejobsamtaler for at processen med jobsamtalerne ikke skal tage alt for lang tid. 
 
I alt vil der være 270 ansatte i det nye IKEA i Odense. 90 af dem er nuværende ansatte, de øvrige 180 bliver ansat de kommende uger.

Oversigt

    Oversigt