Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

52-årig kendes skyldig i knivdrab

En 52-årig mand er tirsdag blevet fundet skyldig i knivdrab af Retten i Odense. Det oplyser Fyns Anklagere på X.

Drabet fandt sted den 3. august 2023 cirka klokken 15.55, fremgår det af anklageskriftet, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i. 

Den dræbte kom fra Fredericia og var 12 år yngre end gerningsmanden.

Selve drabet skete i en villa i nordfynske i Søndersø, hvor gerningsmanden ifølge anklageskriftet stak en smalbladet kniv, eller et lignende stikvåben 12 centimeter ind i brystet på den dræbte.

Den 52-årige mand har siden dagen for drabet været fængslet.

Det er endnu ikke besluttet hvordan den 52-årige skal straffes. Det annoncerer retten forventeligt den 6. september, oplyser Anklagemyndigheden ved Fyns Politi.