55-årig anholdt for grov vold

Fyns Politi i Assens anholdt onsdag formiddag en 55-årig mand, der siden fredag har været eftersøgt for grov vold. Manden meldte sig selv.

Han blev onsdag eftermiddag i et grundlovsforhør i Retten i Odense varetætsfængslet frem til den 17. november.

Der er endnu få oplysninger i sagen, der der blev nedlagt referatforbud i retten, men manden er sigtet for tre tilfælde af legemsangreb af særlig farlig karakter, ulovlig frihedsberøvelse samt overtrædelse af våbenloven ved at have været i besiddelse af et hjemmelavet slagvåben og en kniv.

Volden er begået mod henholdsvis en mand og en kvinde, som han begge kender, oplyser politiet.

Oversigt

    Oversigt