73-årig eftersøges i Svendborg Sund

En 73-årig mand, der var taget ud for at røgte garn ved Skarø syd for Fyn, kom ikke hjem til aftalt tid. Jollen er fundet drivende tom ud for Rantzsausminde.

-

En 73-årig mand, der var taget ud for at røgte garn ved Skarø syd for Fyn, kom ikke hjem til aftalt tid. Jollen er fundet drivende tom ud for Rantzsausminde.   

Manden fra Svendborg tog torsdag formiddag færgen til Skarø, hvor han havde en 13 fods glasfiberjolle liggende.

Planen var, at han ville røgte garn og så komme tilbage med færgen klokken 14.30.  Han var imidlertid ikke med færgen, og et par timer senere slog hans kone alarm efter at have talt med bekendte på Skarø, der kunne fortælle, at jollen ikke var kommet i havn.  

En eftersøgning med bl.a. helikopter blev sat i værk, og ved 18-tiden blev jollen fundet drivende fyldt med vand ud for Rantzausminde på Sydfyn og med redningsvesten bundet fast indvendig.

Oversigt

    Oversigt