75 får fyreseddel på Wittenborg

Tirsdag formiddag blev Wittenborgs ledelse enige med tillidsrepræsentanterne om antallet af afskedigelser på automatfabrikken. Fyreseddelen gives i løbet af dagen til 75 medarbejdere i produktionen - det er 25 færre end de 100 fyringer der blev meldt ud mandag.

-

Udsigt til slemt efterår
\"Det er utroligt beklageligt, efter det gode forår, hvor alting kørte\", siger tillidsrepræsentant Berit Nielsen til TV 2 /Fyn. I foråret ansatte automatfabrikken ekstraordinært mange medarbejdere, fordi ordrebøgerne bugnede. Men efteråret ser langt værre ud, og derfor bliver fyresedlerne delt ud i dag.

\"En kedelig situation\"
Medarbejderne i produktionen mødte til normal tid kl. 6 tirsdag, efter at have nedlagt arbejdet det meste af mandagen. Straks efter ledelsen og tillidsrepræsentanterne blev enige på morgenens møde, begyndte uddelingen af fyresedler til 75 ansatte. \"Det er selvfølgelig et bedre resultat, end de 100 der blev spillet ud med i går (mandag, red.). Men det er en meget kedelig situation\", siger Berit Nielsen.

Oversigt

    Oversigt