78-årig udsat for hjemmerøveri

En 78-årig mand blev lørdag eftermiddag udsat for hjemmerøveri sin bolig i Skibhuskvarteret i Odense, det oplyser Fyns Politi.

Stak af med mobiltelefon og guldringe

Gerningsmanden ringede på den ældre mands dør og da den 78-årige mand lukkede op, udgav gerningsmanden sig for at være indsamler for "Red Barnet". Da den ældre mand ville hente penge, trængte gerningsmanden sig ind i entréen og truede manden med en kniv til at få udlevere penge, mobiltelefon og smykker.

Gerningsmanden fik 100 kroner, en ældre Nokia mobiltelefon og to guldringe med sig.

Efter røveriet flygtede gerningsmanden fra stedet af Skibhusvej mod Heltzensgade i Skibhuskvarteret i Odense.

Den 78-årige kom ikke noget til ved røveriet.

Gerningsmanden bliver ifølge Fyns Politi beskrevet som dansk af udseende, 25-30 år og 170-175 centimeter høj. Han var iført en sort undertrøje, lange cowboyshort og kondisko. Ved røveriet brugte manden en kniv med grønt skaft.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt