8.a er tilbage: De ældste klassetrin må være i skole hver anden uge

Der var glæde over genåbningen i 8.a på Højmeskolen i Odense SV, da de store klasser tirsdag kunne vende tilbage i skole igen - også selvom det var med coronatest på skemaet.

- Velkommen tilbage, 8.a, siger Anne-Cecilie Winther, der er skoleleder på Højmeskolen, idet eleverne i de ældre klasser tirsdag vender tilbage til klasseværelset.

Men hvor der normalt blot er forskellige fag og frikvarter på skoleskemaet, er der nu indlagt coronatest. Men det tager eleverne med oprejst pande, for det sociale liv vejet tungere.

- Jeg har savnet mine venner og at være lidt mere social og at have andet selskab end min familie, siger William Boeriis Libergren, der er elev i 8.a. 

En okay pris at betale

quote Hvis det er det eneste krav for, at vi måske endda kan komme helt tilbage, så har jeg det helt okay med det

Sofie Lind Hansen, elev, Højmeskolen

Det er ikke et krav fra myndighederne at få foretaget test på skolen, men blot en opfordring, som forældre og elever bakker op om.

- Alle forældre har skullet give samtykke til elever mellem 12 og 15 år, og langt størstedelen har givet deres samtykke, siger Anne-Cecilie Winther og tilføjer:

- Vi vil rigtig gerne have vores elever tilbage, og en del af det er, at vi kan smitteopspore og få isoleret hurtigt, hvis der opstår smitte. Hvis det er prisen, så er det helt okay, understreger hun.

Og det er eleverne enige i.

Sådan er reglerne for de ældste elever

- Hvis det er det eneste krav for, at vi måske endda kan komme helt tilbage, så har jeg det helt okay med det, siger Sofie Lind Hansen, der er elev i klassen.

I første omgang er det kun hver anden uge, eleverne i 5.-10. klasse. Den anden halvdel af tiden foregår undervisningen online.

Skulle lige i gang

Tre måneders nedlukning har været lang tid at være ved fra kammeraterne i klassen, og derfor stikker de glædeligt næsen frem, nu hvor de endelig er tilbage. 

- Det gjorde ikke sådan ondt, det var bare lidt ubehageligt. Det kildede bare lidt, og så fik jeg lidt tårer i øjnene, siger Sofie Lind Hansen.

Der var coronatest på skoleskemaet tirsdag, men det gjorde ikke eleverne spor.
Der var coronatest på skoleskemaet tirsdag, men det gjorde ikke eleverne spor.
Foto: Anders Høgh

- Det var rarere end normal kviktest, siger William Boeriis Libergren og henviser til de længere vatpinde, der tidligere blev brugt.

Eleverne skal lige se hinanden an tirsdag morgen, men det akavde møde i virkeligheden fordufter på kort tid.

- At lave god skole handler om, at man er sammen med sine kammerater og lærere. Så det er fedt at se dem sammen, siger en glad skoleleder Anne-Cecilie Winther.

 

Oversigt

    Oversigt